Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 225 —
«Der blev ogsaa sagt mig, at en
hel Del af dem vare blevne dræbte
under deres Angreb paa Byen, før
det lykkedes dem at tage den!»
«Saa meget desto bedre; men gaa
nu, Pedro; tag dig et Glas Vin, og
kald saa paa de andre».
Huset blev derefter barrikaderet
saa godt, som Omstændighederne vilde
tillade det. Stueetagen forvandledes
til en Fæstning ved at spærre
Indgangen med tunge Skabe og Kister.,
Det øverste Stokværk blev sat i en
lignende Forsvarsstand, for at de kunde
trække sig tilbage fra det ene til det
andet i Tilfælde af, at Døren skulde
blive sprængt.
Klokken var bleven otte om
Aftenen, før alt var i Stand, og de vare
endnu i Færd med at lægge den
sidste Haand paa Værket under
Overopsyn af Mesty, der viste sig som en
meget duelig Ingeniør, da de hørte
en stor Hob Mennesker nærme sig.
De kiggede ud af et af
Vinduerne og saa, at Huset var blevet
omringet af henimod Hundrede
Galejslaver, der alle vare klædte paa en
meget fantastisk Maade med, hvad
de havde kunnet faa fat paa. Nogle
af dem vare blevne forsynede med
Ildvaaben, men de fleste havde dog
ikke andet end Sabler eller Knive.
De førte ogsaa deres øvrige Bytte
med sig: alle mulige Slags Vogne,
der vare belæssede med allehaande
Levnedsmidler og Vinsorter, bundne
Kvinder, Skibssejl og Baade, der
skulde tjene dem til Skjul for Vejret
mellem Bjærgene, Hø, Halm og
Madrasser. Dette lod til at være valgt
med omhyggeligt Hensyn til, hvad
de vilde komme til at behøve. Til
Vognene var bundet en Mængde
forskelligt Kvæg, som de vilde føre med
op til deres Tilflugtssted. Det lod
til, at de alle blindt adlød en
Anfører, der udstedte sine Befalinger
med stor Myndighed, og i hvem
Husets Beboere snart genkendte Don
Silvio,
«Massa Easy, Dem vise mig den
Mand,» sagde Mesty, da han hørte
Samtalen mellem Jack og Rebieraerne,
«lad mig bar’ komm’ til at kend”
ham. »
«Ser du ham der, Mesty, som
gaar frem og tilbage for Fronten af
Mændene? Han har en Musket i
Haanden og er iført en Trøje med
blanke Knapper og hvide Benklæder. »
«Ja, Massa Easy, mig se ham
meget godt — lad mig bar" se lidt
mer’ endnu — saa, nu er det godt.»
Det lod til, at Galejslaverne vare
meget opsatte paa at faa Huset
omringet, for at ingen skulde slippe ud,
og Don Silvio var nu i Færd med at
ordne sine Mænd.
«Ned,» sagde Jack, «lad os sige
ham, at vi ere her. Han sagde, at
han vilde underrette Don Rebiera om
vor Ankomst — lad os nu vise ham,
at han dog er kommen for silde.«
«Det er ikke nogen daarlig Ide,»
sagde Gascoigne; «thi hvis det kan
tænkes muligt, at disse Fyre sidde
inde med en lille Smule
Taknemlighed, saa kunde det dog hænde, at i
det mindste nogle af dem vilde lade
være at angribe deres
Redningsmænd.»
«Der tror jeg rigtignok, du
forregnér dig slemt; men de vil i alt
Fald saa faa at se, at der er flere
her, end de have ventet, og vi kunne
maaske bortskræmme nogle enkelte,
naar vi lade dem vide, at Soldaterne
snart ville indfinde sig.»
Jack lukkede nu øjeblikkelig
Vinduet op og raabte med høj Røst:
«Don Silvio! Galejslaven Don Silviol«
Den saaledes tiltalte vendte sig
brat om og saa Jack, Gascoigne og
Mesty staa ved et Vindue i øverste
Etage.
«Vi have sparet Dem for den
Ulejlighed at melde os!» raabte
Gascoigne. «De ser, at vi allerede ere
komne for at kunne modtage Dem.»
«Og om tre Timer ville
Soldaterne være her, derfor maa De vist
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
