Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 226 —
helst skynde Dem, Don Silvio!»
fortsatte Jack.
«<A reveder la! vedblev Gascoigne
og affyrede sin Pistol paa Don Silvio.
Vinduet blev derefter straks
smækket i. Vore Venners ’Tilsynekomst
og deres Meddelelse om, at
Soldaterne med det første vilde indfinde
sig, blev ikke uden Virkning.
Forbryderne skælvede ved Tanken om
at skulle møde ’Tropperne, og Don
Silvio blev, som han var vanvittig af
Raseri. Han forestillede sine Mænd,
hvor nødvendigt det var straks at
angribe, og hvor utroligt det lød, at
Tropperne saa snart kunde være der,
og glemte heller ikke at fortælle dem,
hvilke store Rigdomme, Don Rebiera
havde liggende i sin Bolig. Dette
satte atter Mod i dem, og de rykkede
frem mod Dørene, som de søgte at
trænge ind igennem, dog uden Held
og de mistede adskillige Folk ved
Skuddene inde fra Huset.
Da de efter en halv Times Storm
saa, at alle deres Bestræbelser
forbleve frugtesløse, trak de sig tilbage,
dog ikke for at opgive deres Forsøg;
thi snart efter kom de igen og
medbragte en svær Tømmerstok, som der
var tresindstyve Mand om at slæbe,
og som de stødte mod Døren. Ved
’Tømmerets vældige Vægt fik de
ogsaa denne stødt løs fra dens Hængs
ler, saa at der aabnedes en Indgang.
Det var imidlertid blevet mørkt,
og det underste Stokværk var blevet
opgivet, men Barrikaden ved det
øverste af Trappen standsede deres
Fremrykning. Forsvarerne havde paa
belejlige Steder dannet sig
Skydehuller, igennem hvilke de nu aabnede
en livlig Ild paa Angriberne, som
disse ikke kunde besvare, fordi de
ikke havde tilstrækkelig Ammunition ;
men selv om de havde haft dette,
vilde de dog ikke have kunnet
ramme vore Venner, der vare godt
dækkede.
Kampen blev imidlertid stadig
vildere, og i Løbet af det næste Par
Timers Tid bleve Galejslaverne flere
Gange slaaede tilbage med stort ’T’ab;
men opmuntrede af Don Silvio og
ophidsede ved gentagne Besøg hos
Vinfadene vedbleve de at rykke saa
smaat frem, idet de efterhaanden
ryddede Barrikaden til Side.
«Vi blive nødt til at trække os
tilbage,» udbrød Don Rebiera; «thi
det vil ikke vare længe, før de have
revet alt ned. Hvad mener De,
Signor Easy?»
«Vi maa holde Stand her, saa
længe vi kunne. Hvorledes har det
sig med Ammunitionen? Er der nok?»
«Ja, endnu have vi fuldt op —
tilstrækkelig for de næste seks Timer
i det mindste.»
«Hvad mener du, Mesty?»
«Ved den hellig Patrick, mig sig”
hold’ Stand her — dem ikk” hav”
faaet nogen Skyd’vaaben — og vi
dem hav’ paa Arms Længd’.»
Denne Beslutning foranledigede,
at den første Barrikade blev holdt
endnu to Timer, og Forsvarerne fik
nu og da et lille Pusterum, naar
Galejslaverne trak sig tilbage til de
overdækkede Vogne.
Til sidst blev det dog tydeligt,
at Barrikaden ikke længere kunde
forsvares; thi de store og solide
Møbler, søm de havde slæbt sammen for
at spærre Indgangen, vare
efterhaanden blevne aldeles splintrede af de
svære Bjælker, som Angriberne slæbte
ind og benyttede som Stormbukke.
Der blev altsaa givet Signal til
Tilbagetog, og de skyndte sig alle op
til det øverste Stokværk, hvor
Kvinderne allerede havde søgt Tilflugt, og
rasende over den ydede Modstand og
berusede af Vinen og deres Sejr
bemægtigede Galejslaverne sig straks
den underste Etage, hvor de dog ikke
fandt noget,
Nu begyndte Angrebet paa den
anden Trappeafsats, men da
Trapperne her vare mere snævre, og
Forsvaret forholdsvis kraftigere, gjorde de
i lang Tid ingen Fremgang. T’vært-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
