Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 235 —
opsætte det, indtil vi se Aurora under
Sejl.»
«Nej, endnu længere,» svarede
Jack, «vi maa ikke engang lade denne
Historie komme uden for Kasernen.
Vi maa ikke komme os for hurtig;
men paa den anden Side maa det
dog kunne mærkes, at vi blive
raskere Dag for Dag. Ogsaa Don
Rebiera og hans Hustru maa føres bag
Lyset. Jeg har en Plan paa Stabelen;
men jeg kan ikke udføre den, førend
jeg faar talt med Mesty.»
Nu kom Don Philip ind. Han
havde talt med Kaptajn Wilson, der
havde bedt ham om at se til de to
Invalider samt fortalt ham, at han
agtede at gaa under Sejl næste
Morgen. De raadførte sig nu med ham
og bleve enige om, at ingen andre
end hans Broder Martin skulde gøres
bekendt med Sagens sande
Sammenhæng, men at hele Palermo skulde
tages lige saa grundig ved Næsen,
som Kaptajn Wilson var bleven; thi
hvis det ikke blev strengt overholdt,
kunde Fader Thomaso gerne lugte
Lunten og blive endnu ivrigere i
’Tjenesten end hidtil.
Vore to Kadetter spiste derefter
en fortræffelig Middagsmad og holdt
sig i Sengen, hvor de laa og
passiarede, indtil det var Tid at sove. Men
længe forinden var Mesty arriveret
med deres Tøj. Negerens Øjne talede
tilstrækkeligt, han sagde ellers ikke
et Ord, men løste sin Køje op, som
han anbragte i en Krog, og snart
laa de alle tre i deres søde Søvn.
Næste Morgen kom Kaptajn
Wilson igen for at se, hvorledes vor
Helt og hans Lidelsesfælle befandt
sig; men der var bleven rullet ned
for Vinduerne, saa at han ikke kunde
se deres Ansigter tydelig. Easy
takkede ham, fordi han havde været saa
venlig at give dem Mesty til
Sygepasser, og efter at have modtaget
hans Befalinger om at begive sig om
Bord i Skibet, saa snart de vare
helbredede, og givet ham Løfte om at
være forsigtige og ikke styrte sig i
nye Ulykker, ønskede Kaptajnen dem
god Bedring og gik.
En god halv Time senere
aabnede Mesty, der havde staaet og tittet
ud mellem Skodderne, disse med en
høj Latter.
Aurora havde lettet og stod med
Læsejl fra øverst til nederst ud fra
Reden. Jack og Gascoigne sprang
op, rev deres Skinner af og dansede
omkring paa Gulvet i bar Skjorte.
Saa snart de vare faldne lidt til Ro,
sagde Mesty meget alvorlig:
«Hvorfor vil Dem da bliv’ til
Søs, Mr. Easy?»
«Du har Ret, Mesty, jeg har i
den senere Tid tit nok stillet mig
selv dette Spørgsmaal — jeg antager,
at jeg gør det, fordi jeg er et
Tossehoved.»
«Og jeg gør det, fordi jeg er
nødt til det,» svarede Gascoigne,
«Naa — men lad os bare aldrig
ærgre os, nu ere vi jo i Land, og
jeg venter mig et storartet
Krydstogt.»
«Vi maa dog først se, hvilket
Farvand vi have at krydse i,»
svarede Jack. «Lad os derfor, Mesty,
holde en Palaver, som I jo kalder
det i eders Land,»
De to Kadetter søgte atter hen i
Seng, og Mesty satte sig paa Kisten
imellem dem med et Ansigt saa
højtideligt og alvorligt som en
Højesteretsassessøors. Spørgsmaalet var,
hvorledes de skulle blive Pater Thomaso
kvit. Skulde man kaste ham over
Havnemolen til Føde for Fiskene,
slaa Hjerneskallen itu paa ham eller
tage sin Tilflugt til Mestys Kniv.
Skulde man bortføre eller forgive
ham eller betjene sig af redeligere
Midler saasom Overtalelser eller
Bestikkelse? Enhver ved jo, hvor
vanskeligt det er at komme af med en
Præst»
Da vor Helt og Mesty ikke vare
Italienere, ansaa de Bestikkelse for
den mest engelske Maade at klare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
