Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 236 —
Sagen paa, og derfor satte de nu et
Brev sammen, der af Mesty skulde
leveres til Pateren, og i hvilket Jack
tilbød ham den beskedne Sum af et
Tusinde Pjastre, i Fald han vilde lade
være at modsætte sig Partiet og
skræmme den gamle Dame med sin
Munke-Sludder.
Da Mesty ofte havde været i Land
sammen med Jack og meget godt
kendte Pateren af Udseende, blev det
som sagt bestemt, at Brevet skulde
betros til ham; men da det ikke
var meget rimeligt, at et Menneske i
den Tilstand, vor Helt udgav sig for
at være 1, kunde sidde op i Sengen og
skrive Breve, blev dets Overbringelse
udsat nogle Dage. Da disse vare
forløbne, leverede Mesty det til
Munken og gav ham ved Tegn at forstaa,
at han skulde have Svar tilbage.
Munken vinkede ham med ind paa
sit Værelse, hvor han læste Brevet,
hvorefter han atter vinkede ham med
sig. Han gik foran Negeren til sit
Kloster, og saa snart Mesty var
kommen ind i hans Celle, tilkaldte han
en af Brødrene, der kunde Engelsk,
og som skulde agere Tolk.
4Er din Herre ved at komme
sig?» var det første Spørgsmaal.
«Ja,» svarede Mesty, «nu har han
det ganske godt.» :
«Har du tjent længe hos ham?»
«Nej,» svarede Mesty.
«Holder du meget af ham?
Behandler han dig godt? Giver han dig
en god Løn?»
Af disse Spørgsmaal kunde den
listige Neger forstaa, at der laa noget
undér, og han svarede derfor ganske
rolig: «Nej, jeg bryder mig ikke
meget om ham.»
Munken fæstede sit skarpe Blik
paa Mesty, og da han bemærkede et
vildt, hævngerrigt Udtryk i hans Øjne,
sluttede han, at her var en Mand, som
han kunde bruge. i
«Din Herre byder mig et Tusinde
Pjastre; kunde du ikke have Lyst til
at tjene disse Penge selv?»
Mesty grinede og viste sine filede
Tænder.
«Dem mig gøre til en rig Mand
i mit eget Land.»
«Ja, det vilde de,» svarede
Fristeren, «Du skal ogsaa faa dem,
naar blot du vil give din Herre et
lille Pulver.»
«Mig forstaa,» svarede Mesty, «os
ogsaa hav’ saadant noget i vort
Land.»
«Naa — gaar du ind paa det? I
saa Fald vil jeg skrive Brevet for at
faa Pengene,»
«Ja, men sæt nu, dem opdage
det?» svarede Mesty.
«Du vil være sikker her, og saa
for Resten skal du blive sendt langt
bort saa snart som muligt — vil du
saa gøre det?»
«AT dem Tusind’ Pjastre?»
«Ja — hver hvid af dem.»
«Nu, saa giv mig kun Pulveret».
«Vent et Øjeblik,» svarede
Munken, som derefter gik ud af Cellen.
Ti Minutter efter kom han tilbage
med et Svar paa vor Helts Brev samt
et Papir, der indeholdt et graaligt
Pulver.
«Giv ham saa dette i hans Suppe
eller noget andet — strø det paa
hans Kød, eller bland det i hans
Sukker, naar han spiser en Appelsin.»
«Ja vel — mig forstaa», sagde
Mesty.
«Pjastrene skal du nok faa — det
sværger jeg ved det hellige Kors».
Mesty grinede fælt, tog Papirerne
og spurgte derpaa: «Hvornaar mig saa
komm’ igen?»
«Saa snart du har faaet Pengene,
bringer du dem hen til mig hos Don
Rebiera — og giver ham
Pulveret. Men saa snart du har givet
ham det, maa du lade mig det vide,
for du maa da ikke blive i Palermo.
Jeg skal nok selv føre dig til et
sikkert Sted.»
Derefter forlod Mesty Cellen og
blev ført ud af Klosteret.
«Ved den hellig" Ildrager’, ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
