Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 238 —
fordømt Skurk!»s mumlede Mesty, da
han var kommen udenfor. «Men ham
bar’ vent’ lidt.»
Negeren var snart igen henne i
Kasernen, og her meddelte han hele
den Samtale, han havde haft med
Fader Thomaso.
«Det er naturligvis Gift,»
bemærkede Gascoigne. «Skulle vi ikke
prøve den paa et eller andet Dyr?»
«Nej, Massa Gascoigne,» svarede
Mesty, «mig nok skal selv prøv’ det,
naar Tid kom’. Men hvad skull’ os
nu ellers gør’?»
«Jeg maa give dig en Anvisning
paa de tusinde Pund, Mesty,» sagde
Jack. «Slyngelen skriver her i Brevet,
at han for denne Sum ikke alene vil
gaa ind paa ikke at arbejde imod
mig, men endogsaa love at hjælpe
mig. Men nu er det store
Spørgsmaal, om han vil holde det Løfte,
han har givet dig, Mesty, Hvis ikke,
vil jeg jo tabe mine Penge. Derfor
maa vi nu helst holde en ny Palaver
og drøfte Sagen,»
Sagen blev altsaa drøftet mellem
Jack og Gascoigne. Et Tusinde
Dollars var vel en stor Sum; men Jacks
Fader var jo Filosof. Efter mangt et
pro og contra blev det derfor til sidst
bestemt, at Pengene skulde leveres
til Mesty; men denne skulde, naar
han bragte dem til Munken, sige, at
han allerede havde indgivet Pulveret
og derfor vilde have sine Penge.
Næste Dag blev Anvisningen paa
Pengene derfor overleveret til Mesty,
og han begav sig hen til Fader
Thomaso med den. Munken skyndte sig
hen til Klosteret med ham og sendte
Bud efter Tolken.
«Du har altsaa givet ham
Pulveret?» spurgte Munken.
«Ja — det ikke vær’ een Tim’
siden — og her er Anvisningen paa
dem Peng’.»
«Saa maa du skynde dig at løbe
hen efter Pengene, før han dør; thi
Pulveret var en meget hurtig virkende
Gift.»
«Men mig!» udbrød Mesty.:
tilsyneladende meget urolig, «hvor skal
mig da søg” hen?»
«Saa snart du har bragt Pengene
hid, maa du skynde dig tilbage til
Kasernen. Bliv der, til han er død,
og kom saa her tilbage. Jeg skal
have alt parat, og saa snart det bliver
mørkt, skal jeg føre dig op til et af
vor Ordens Klostre, som ligger oppe
imellem Bjærgene, hvor ingen vil
tænke paa at lede efter dig. Der
kan du saa blive, indtil Sagen er
døet hen, saa skal jeg nok skaffe dig
Plads i et Skib, der gaar herfra
Øen.»
Mesty skyndte sig tilbage efter
Pengene og bragte dem i en stor
Pose til Klosteret, overleverede dem
til Munken og vendte saa tilbage til
Easy og Gascoigne. Det blev bestemt,
at han skulde tage af Sted med
Munken, der rimeligvis vilde blive borte
i nogen Tid, og Mesty var ogsaa
meget opsat herpaa. Han blev hos
vore Venner i to Timer, hvorpaa han i
Tusmørket vendte tilbage og meddelte,
at vor Helt nu var død. Han blev
i Klosteret, indtil det var helt mørkt,
da bad Munken ham binde Posen
med Pjastrene til sin Sadel. De
besteg to Muldyr, der alt stod
opsadlede, og forlod Palermo.
Næste Morgen kom Don Philip
som sædvanlig og fortalte vor Helt,
at Munken var bleven kaldet bort af
Abbeden og ikke for det første vilde
vende tilbage.
«Jeg er kommen for at fortælle
Dem disse Nyheder,» sagde Don
Philip, «da jeg antog, det vilde
glæde Dem; jo hurtigere, De nu kan
komme Dem, desto bedre. Jeg har
i Sinde at foreslaa, at de begge blive
flyttede til min Faders Palæ, og
der maa De saa under Skriftefaderens
Fraværelse se at genvinde det tabte
Terræn, »
«Ja, og jeg har gode Midler
dertil,» svarede Jack, idet han viste ham
Munkens Brev. Don Philip læste det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
