Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 241
lugt’ meget lækkert, saa mig nikk’
med Hoved’, og mig sig’ udmærket
god, og hende lav’ Ansigt og kast’
paa Bord’ lidt sort Brød og Løg og
giv’ Tegn, det vær’ for mig til
Aftensmad, godt nok til sort Fyr; men
den lækker Kanin med dejlig Sauc’
for Munk. Saa mig sig til mig selv:
«Stop en Kend”, hvis Munk skal hav”
hel’ den Kanin, saa mig tænk’, mig
giv’ ham lidt Pulver i Tilgift.»
«Pulveret, Mesty?» udbrød Jack.
«Hvad er det, han siger?» spurgte
Don Philip.
Gascoigne oversatte alt det, som
Mesty her havde fortalt. Nu begyndte
Historien at blive megét spændende.
Mesty fortsatte:
«Ja, Massa Easy, da den slem”
Kvind’ gaa efter Skaal til at komm’
Mad i, saa mig tog Pulver og lad
det fald’ i Pott’, og saa mig sæt mig
ned igen og spis sort Brød — som
kunde sig" vær’ godt nok til sort
Mand. Hun rør’ om i Pott’ een Gang
til, og saa hun hæld” det alt sammen
ud i Skaal og bær den ind til Munk.
Ham smagt godt den lækker Kanin,
den ham smagt’ saa godt, at ham
gniav’ all’ Ben og dyp’ Brød i Sauc’,
Dig syns’ den smag” godt, den Kanin,
Massa Munk, tænk jeg; men stop en
Kend”. Bag efter ham drik en hel
Flask”’ Vin, og ham dem befal’ at
trækk’ Muler hen for Dør, og saa
ham lægg’ Haand paa Kvinds Hoved,
saaledes ham betal’ sin Aftensmad.
«Maanen skinn’ klart, og os rid’
op ad all’ Bjærg, her” Tiden rid” op,
men om to Timer ham stig” af Mul’
og lægg” Haand paa Mav’ saadan og
sætt’ sig ned paa Sten, Ham vrid’
og ham vend’ sig og stønn’ i over
en kalv Tim’, og saa ham se paa
mig, som om ham vild” sig”, du sort”
Skurk, det vær’ dig, der har gjort
alt det, for ham slét ikke kund’ tal’.
Saa mig trækk’ Pulver Papir frem og
vis’ ham og gør’ Tegn til ham, at
ham spist det. Ham se igen, og mig
le ad ham, og saa ham døl»
«O, Mesty, Mesty!» udbrød vor
Helt, «det skulde du ikke have gjort
—, det kan der komme en slém
Ulykke af,»
«Nej, Massa Easy, nu ham vær’
død, der komm’ ingen fler’ Ulykker.»
Nu oversatte Gascoigne igen for
Don Philip og Agnes. Den første
saa meget alvorlig og betænkelig ud,
og den sidste blev ganske forfærdet.
«Lad ham fortælle videre,» sagde
Don Philip, «jeg er meget spændt
paa at faa at vide, hvad han gjorde
ved Liget.»
Efter vor Helts Anmodning
vedblev Mesty: «Saa mig tænkt’, hvad
mig skuld’ gør’, og mig sagd’, mig
vild’ skjul’ ham, og mig tænk mig
tag” hans Kjol’ for mig selv — derfor
mig trækk’ hans Kjol’ af, og trækk’
af all’ hans ander Klæ’r — ham ikk,
hav’ mang” paa, og mig tag" Lig i
min’ Arm og bær’ ham hen, hvor
der vær’ en stor Revn’ i Klipp’ langt
over for Vej. Mig kast’ ham derned,
og derefter mig kast" grum’ mang”
stor"? Sten paa ham, til mig ikk’ se
ham mer’; saa mig tag" de to Muler
og stig” op paa den med Pjaster og
led” den anden en Mils Vej, til mig
komm” til en stor Skov — der mig
tag” af hans Sadel og Tøjl’ og jag’
ham fra mig. Saa mig riv” all" Klæ’r
itu i mang” smaa Stump, gemm” een
Stump" her og een Stump der og
Sadel og Tømm’ i Busk. Nu alt godt
og vel, mig sagd’, saa mig tag"
Munkkapp’, skjul’ mit Ansigt, staa op paa
Mul’ og se mig om, hvor mig skuld’
hen. Mig da sig”, ikk’ bliv’ paa den
Vej, men red’ gennem Skov”, til mig
find’ en anden. Mig da rid’ en halv
Mil, og Maan’ gaa ned. Nu det vær’
helt mørkt, og fem—seks Mand tag’
min Tømm”, og dem al’ havd" Vaa
ben, og saa mig ingenting gør’. Dem
tal’ til mig; men mig ikk” svar’ og
slet ikk” vis” mit Ansigt. Dem meget
snart — Gud fordømm’ dem, — find’
al” dem Pjaster, og dem slæb” mig
med gennem Skov’. Til sidst os
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
