Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 242 —
komm’ til stort Baal i Skov’, mang’
Mænd ligg’ omkring, nogen æd’ og
ander drikk’, Dem trækk’ mig ned,
men mig hold” Hoved ned og fold"
min’ Arm, akkurat som dem Munk”
gør. Dem trækk’ mig hen til en
Mand og hæld’ all’ min’ Pjaster ud
for ham. Ham giv’ en Order, og
dem før’ mig bort; men mig kigg”
gennem Hætt’ og sig til mig selv,
ham fordømt Galejslav’ og Skurk som
Don Silvio.»
«Don Silvio!» udbrød Jack.
«Hvad er det, han siger om Don
Silvio?» spurgte Don Philip.
«Mestys Beretning blev igen
oversat, og derefter vedblev han:
«Dem slæb’ mig af Sted omtrent
et Hundred’ Fod, bind’ mig til et
Træ, og saa dem mig lad” staa der
og dem selv drikk’ og syng? og mor”
sig; men ikk” bryd’ mig det mindst’,
og da mig faa noget at spis’, mig
begynd’ at gnav’ paa Reb og gnav’
det helt igennem og saa mig bliv
staaend’ der hel’ to Timer, til all
fald” i Søvn og alt helt rolig, for mig
sig” til mig selv, stop en Kend”. Saa
da dem all’ sov’ haardt, mig trækk’
ud min Kniv og kravl’ hen ad Jord’,
som vi gør i Neger-Land som’tider,
og saa mig stop og se mig omkring.
Ingen uden to Mand hold’ Vagt, og
dem kun se efter Egnen, dem slet
ikk’ se efter mig. Saa mig krav!"
igen, til mig komm’ hen til ham
fordømt Galejslav’ Don Silvio, Ham
ligg” og sov fast med min Peng’pos’
under Hoved’. Saa mig tænk, dig
ikk” skal behold’ dem lang”, din
Slyngel. Mig se omkring — alt roligt,
og mig jag min Kniv med godt Sigt’
lig” ind i hans Hjert’ og trykk’ den
anden Haand for hans Mund, men
ham slet ikk’ giv nogen Støj. Ham
spræl’ og spark’ lidt og se op, og
saa mig kast’ Hætt’ af og ham vis’
mit sort”? Ansigt, og ham stirr’ og
ham prøv’ at tal’; men mig stopp’
det, for mig stød Kniv ned igen, og
den fordømt" Galejslav’ død som en
Sild. »
«Vent nu lidt, Mesty,» sagde
Gascoigne, «for det maa vi fortælle Don
Philip. »
«Død! Don Silvio død! Det er
udmærket, Mesty; vi maa være dig
evig taknemmelige; thi saa længe han
levede, kunde min Fader ikke være
sikker paa sit liv Men lad ham nu
gaa videre.»
«Da mig havd’ stukket Kniv i
hans Liv, mig lægg’ mig ned ved
hans Sid’, som om slet ingenting vær”
sket, og der mig ligg’ i ti Minutter,
saa mig trækk’ den Pung med Pjaster
frem under hans Hoved, og mig føl’
omkring paa hans Krop, og saa mig
find’ hans Pistoler og hans Pung, som
mig har her hel fuld af Guld. Dem
mig tag’ og saa mig se — jo, all” i
dyb Søvn og mig krav!’ tilbag” til
Træ. Saa mig vent’ og tænk’ lidt,
Mand, der hav’ Vagt komm’ op og
se paa mig, men ham tænk’ alt i
Orden og saa ham gaa igen. Stor
Lykk’, at mig gaa tilbag” til Træ.
Mig vent’ igen, og saa mig kravl’ og
kravl’, til mig komm’ ud af det hel’
da mig lag’ til Hal og løb for mit
Liv, til det bliv’ lyst, Da mig saa
træt, at mig ligg ned i Krat. Mig
bliv i Krat hel’ Dag, og saa mig løb’
igen herefter, for mig find” Vej og
vid” hvor mig vær’. Mig ikke spis’
en hel Dag og en hel Nat, og saa
mig kom til Dus, hvor mig stikk’ mit
Hoved ind og find’ en Kon’ der. Mig
slet ikk” kund”’ tal’, og saa mig tag’
selv og ikk” mit Ansigt. Kund” ikk’
lid’ det, og begynd” at gør’ Kvalm;
men saa mig løft op Hætt’ og vis’
mit sort’ Ansigt og hvid’ Tænder, og
kund’ tro, mig vær’ en Djæv’l. Hend’
løb ud af Hus, og mig bag” selv
meget hurtigt, og saa mig stikk’ af og
komm” tæt hertil i Gaar Morges.
Mig skjul’ mig hel” Dag og gaa
herind ved Aften, og nu, Massa Easy,
nu har Dem hørt hel” Historien — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
