Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 243 —
Dem har faa’t all? dem tusind Pjaster,
og Dem er bleven fri for den Slyngel
til Munk og den fordømt’ Galejslav’,
Don Silvio.»
«Fortæl dem det nu alt sammen,
Ned,» sagde Jack, der, mens
Gascoigne var optaget heraf, talte med
Mesty.
«Jeg var meget ængstelig for dig,
Mesty,» sagde Jack; «men jeg tænkte
dog hele Tiden, at du nok var lige
saa snu som Munken, og det har jo
ogsaa vist sig. Men de tusinde Pjastre
maa du selv beholde.
«Nej, Sir,» sagde Mesty, «dem
Pjaster ikk” min; men mig hav’ Guld
nok i Don Silvios Pung — meget,
meget Guld. Mig behold mit, Massa
Easy, og Dem behold Deres. »
«Jeg er bange for, Mesty, at denne
her bliver opdaget; Konen vil nok
udsprede Rygtet om, at hun er
bleven angreben af en sort Munk, og
det vil vække Mistanke, eftersom de
andre Munke i Klosteret saa, at du
forlod det sammen med Fader
Tho-Maso, «
«Mig ogsaa tro det; men naar et
Mennesk’ sulten, ham glem’ sin
Fornuft»,
«Ja, jeg bebrejder dig intet; men
nu maa jeg tale med Don Philip».
«Maaske Dem ikk’ hav’ noget
imod, mens Dem tal”, mig spis’ noget
af Bordet, Massa Easy; for mig sulten
nok til at æd” en hel Munk med Mul’
og alt andet.»
«Spis kun min gode Ven og drik,
saa meget du kan.»
Raadslagningen mellem vore to
Kadetter og Don Philip varede ikke
ret længe, thi de vare straks paa det
rene med, at Mesty hurtigst muligt
maatte derfra, ligesom de heller ikke
tvivlede paa, at Mistanken for
Munkens. Mord ogsaa vilde blive rettet
mod dem, Don Philip og Agnes
forlod dem for at gaa hen til Don
Rebiera og gøre ham bekendt med, hvad
der var passeret, samt bede om hans
Raad.
Da de kom ind i Dagligstuen,
modtog Faderen straks Sønnen med
de Ord:
«Har du hørt, Philip, at Fader
Thomaso nu endelig er kommen
tilbage — det sige Tjenestefolkene i
det mindste.»
«Det Rygte kan være heldigt,»
svarede Don Philip; «men jeg har
ellers en anden Historie at berette,»
Dermed tog han Plads og fortalte
sin Fader alt det, Mesty havde
oplevet og udført. Da han var færdig,
sad Don Rebiera i nogen Tid i dybe
Tanker; til sidst svarede han:
«At det er forbi med Don Silvio,
er meget heldigt, og Negeren
fortjener en god Belønning, fordi han
har skaffet os ham fra Halsen — men
det med Munken — det er rigtignok
en værre Historie. Negeren kunde
jo nok blive her og fortælle det hele,
som det er gaaet til, og Kendsger
ningerne kunde blive beviste ve
Signor Easys Vidnesbyrd og ved
Brevene; men hvad saa? Vi vilde dog
opbringe hele Kleresiet mod vort Hus,
og det have vi lidt alt for meget af
allerede. Det bedste vilde være, at
ikke alene Negeren, men ogsaa vore
to unge Venner straks rejste herfra,
Formodningen om, at Fader Thomaso
er her, i Forbindelse med den
Kendsgerning, at de tillige med deres
Oppasser, Negeren, ere rejste bort for
at gaa om Bord paa deres Skib, vil
bortlede Mistanken og forhindre al
nærmere Undersøgelse. De maa
ufortøvet af Sted. Gaa straks hen til
dem, Philip, og forhold dem
indtrængende Nødvendigheden af dette, men
sig tillige vore to unge Venner, at
jeg holder fast ved mit Løfte, og at
jeg, saa snart han har modtaget sin
Faders Samtykke, vil skænke ham min
Datter, Imens skal jeg gaa ned og
se, om jeg kan leje et Fartøj til Malta.
Vor Helt og Gascoigne
indrømmede straks, at disse Forholdsregler
vare de klogeste, og gave sig i Færd
med at gøre alt i Stand til Afrejsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
