Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 246 —
hen har derfor ønsket at obducere
hende; men jeg sagde nej; thi jeg
er jo Filosof, og det er til ingen
Nytte at lede efter Aarsagen, naar
Virkningen er færdig. Imidlertid har
jeg efter hendes Død gjort, hvad hun
aldrig vilde have tilladt mig at gøre,
mens hun levede, Jeg har ladet
hendes Hoved rage, og som Frenolog
har jeg derefter undersøgt det meget
omhyggelig. Hun afgav et slaaende
Bevis for den ophøjede Videnskabs
Sandhed, hvilket du ogsaa vil
indrømme, naar du hører Resultatet.
Fasthed: meget fremtrædende;
Blidhed: ubetydelig; Forsigtighed: stor;
Ærbødighed: ikke betydelig;
Formerelseslyst: underlig nok meget stor,
uagtet hun kun havde eet Barn.
Indbildningskraft: meget stærk; du husker
jo ogsaa nok, min kære Dreng, at
hun altid gik med Hovedet fuldt af
et eller andet dumt Tøjeri. Hendes
øvrige Organer vare alle
middelmaadige. Stakkels kære Væsen, nu er
hun faret heden, og vel maa vi græde;
thi en bedre Moder og Viv har
aldrig levet. Men nu, min kære Dreng,
maa jeg bede dig om at søge din
Afsked, og kom nu hjem saa snart
som muligt. Jeg kan ikke leve uden
dig, og desuden trænger jeg til din
Hjælp ved det store Værk, som jeg
har under Overvejelse. Tiden nærmer
sig nu; Lighedens Sag vil snart sejre,
de ringeagtede Slaver løfte deres
Hoveder; jeg har elektriseret dem med mine
Taler, men jeg bliver gammel og svag;
og jeg trænger til min Søn, hvem jeg
kan efterlade min Kappe, som
Profeten Elias fordum sin Discipel Elisa,
for at jeg derefter kan stige op i min
evige Herlighed,
Din hengivne Fader
NICODEMUS EASY,»
«Min Moder er altsaa død,» tænkte
Jack, «og det lader stærkt til, at min
Fader er forrykt.» I nogen Tid var
vor Helt meget bedrøvet, og han
fældede mange ’Taarer ved Tanken
om sin Moder, som han havde elsket
højt, selv orma han ikke havde næret
nogen stor Ærbødighed for hende.
Der gik derfor en halv Times Tid,
førend han tænkte paa at aabne det
andet Brev. Det var fra Dr.
Middleton og lød saaledes:
Min kære Dreng!
«Skønt jeg ikke hører til dem,
der brevveksle med dig, tager jeg
mig døg som den, der med et
vaagent Øje har fulgt dig gennem din
Barndom og kender din Karakter,
den Frihed at skrive nogle faa Linier
til dig, At du allerede nu ganske
har forladt din Faders taabelige og
forskruede Filosofi, føler jeg mig
overbevist om. Det var mig, som
raadede dig til at tage bort fra Hjemmet,
for at du kunde faa Øjnene op for
det forrykte i hine Teorier, og jeg
er vis paa, at du som en ung,
fornuftig Mand og Arving til en
betydelig Formue for længst har indset" det
ugrundede i din Faders Lærdomme.
Din Fader meddeler mig, at han har
anmodet dig om at komme hjem, og
hvis mine Ord have nogen Vægt hos
dig, saa vil jeg ogsaa paa det
stærkeste opfordre dig til at gøre dette.
Det er et stort Held for dig, at din
Faders Gods er et Stamgods, ellers
vilde du snart være tiggefærdig; thi
du gør dig intet Begreb om den
Gæld, han i sit Vanvid paadrager
sig. Lordløjtnanten har allerede sat
ham fra hans Bestilling som Medlem
af Magistraten paa Grund af hans
ophidsende Taler til den misfornøjede
Landalmue; ja, jeg kan gerne kalde
det Opmuntring til Vold og Oprør.
Man har endogsaa set ham danse og
raabe Hurra omkring en Høstak,
hvorpaa der var stukket Ild. Han
har givet sine Skovfogder Løbepas
og tillader Krybskytterne at strejfe
frit" omkring paa hele Godset. Kort
sagt, han er ligefrem gal, og skønt
jeg langtfra vil raade til nogen
’Tvangsindlæggelse i Daarekisten, finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
