Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 247 —
jeg det dog for uomgængeligt
nødvendigt, at du ufortøvet kommer hjem
for at føre Tilsyn med din
tilkommende Ejendom. Med otte Tusinde
Pund om Aaret i Indtægt behøver
du jo ikke at blive i Kongens
Tjeneste. Du har jo sikkert allerede
vundet Hæder og Ære nok, gør
derfor Plads for dem, der trænge til en
Bestalling for at kunne leve. Gud
velsigne dig; jeg haaber, at jeg snart
kan trykke din Haand.
Din oprigtig hengivne
G. MIDDLETON. »
Disse to Breve indeholdt Stof nok
til alvorlig Eftertanke, og Jack havde
aldrig før saa tydelig følt, hvor megen
Uret hans Fader havde. Vel var han
lidt efter lidt bleven vænnet fra sine
Anskuelser; men til en vis Grad havde
han dog hidtil hængt ved dem, som
man hænger ved en gammel Vane.
Nu følte han imidlertid, at hans Øjne
vare aabnede, og det var hans Faders
jammerlige, næsten følelsesløse Brev
i Anledning af hans Moders Død,
der aabnede dem. I lang Tid sad
Jack i sørgmodige Tanker, og da han
til sidst saa paa Uret, bemærkede
han, at det var lige ved Middagstid.
Han havde en god Appetit, og han
foragtede at fremhykle Følelser, som
han ikke nærede. Han klædte sig
derfor om og gik ned, meget
alvorlig ganske vist, men dog uden Taarer
i Øjnene.
Ved Middagsbordet talte han kun
lidt, og saa snart det var forbi, trak
han sig tilbage og viste Guvernøren
de to Breve, idet han bad ham om
et godt Raad inden den næste
Morgen. Gascoigne fulgte med ham, og
til ham betroede han sin Bekymring.
Da Ned mærkede, at Jack var meget
modfalden, trøstede han ham, saa
godt han kunde, og kom derefter
med en Flaske Vin, som han havde
skaffet sig hos Kældermesteren. Før
de vare gaaede i Seng, havde Jack
meddelt sin Ven sine "Tanker og Pla-
ner, som denne billigede, og efter at
have sagt ham Godnat lagde han
sig og faldt snart i en rolig og fast
Søvn,
«Ja, een Ting er vis nok, min
kære Ven,» sagde Guvernøren til vor
Helt, idet han den næste Formiddag
ved Frokostbordet gav ham Brevene
tilbage. «Deres Fader er ligesaa tosset
som en Hare i Marts Maaned. Jeg
er fuldstændig enig med Doktoren,
der lader til at være en fornuftig
Mand, og mener ligesom han, at det
er bedst, De tager hjem saa snart
som muligt.»
«Og forlade ’Tjenesten for
bestandig, Sir,» svarede Jack.
«Ja, oprigtig talt, saa forekommer
det mig, at De ikke er saa ganske
skikket til at blive i den. Det vil
rigtignok gøre mig meget ondt at
komme af med Dem, da De har et
saa vidunderligt Talent til at opleve
Eventyr, og jeg ikke tiere vil faa
Deres fortræffelige Historier at høre.
Men hvis jeg har forstaaet Kaptajn
Wilson rigtig, fik han Dem til at
træde ind i Etaten, mere fordi han
troede, at Livet om Bord vilde tjene
til at udrydde visse falske Meninger,
som De nærede, end fordi De havde
Lyst dertil, eller Nødvendigheden bød
det. »
«Ja, jeg har allerede længe anet,
at det var hans egentlige Grund,
Sir,» svarede Jack. «Hvad mig selv
angaar, da ved jeg næppe, hvorfor
jeg gjorde det.»
«For at finde et Utopi — et
indbildt Slaraffenland, min Gut; jeg har
hørt det hele; men bryd Dem blot
ikke om, at De forgæves har søgt
det. Nu er Spørgsmaalet kun, om
De atter skal forlade Tjenesten for
at føre Tilsyn med Deres eget, og
jeg tror, at jeg kan love at ordne
det hele, uden at De behøver at
henvende Dem til Admiral eller Kaptajn.
Jeg vil tage Sagen paa min Kappe,
og De kan sejle hjem med Paketten,
der paa Onsdag gaar til England.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
