Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—1240-—
ved Mesty, Sir? Jeg kan ikke
udholde den Tanke at skilles fra ham,»
«Det er jeg dog bange for, De
maa; thi her kan jeg ikke godt skride
ind.»
«Han er til liden Nytte i
Tjenesten, Sir; jeg fik ham i Land som
Oppasser, medens jeg var syg, og
dersom han nu kunde faa Lov til at
rejse hjem med mig, skal jeg skaffe
ham hans Afsked, saa snart jeg kommer
hjem, og sende ham om Bord i
Vagtskibet saa længe.»
«Nu vel, jeg antager ogsaa, at
det er lige meget, enten han bliver i
Tjenesten eller ej, derfor skal jeg
ogsaa nok tage dette Ansvar paa
mig, naar De saa blot vil holde Deres
Løfte. »
ft Dermed endte Samtalen; thi
Guvernøren havde paatrængende
Forretninger at besørge, og Jack og
Gascoigne gik op paa deres Værelser for
at pakke sammen,
«Guvernøren har Ret, Jack,» sagde
Gascoigne, «det er det bedste, at vi
skilles. Du har allerede gjort mig
halvt uskikket til Tjenesten; jeg
begynder at føle Væmmelse for
Kadetlukafet, og den blotte Lugt af Beg
og Tjære er bleven mig modbydelig.
Men det er galt; jeg maa se at
glemme dig og alle vore fornøjelige
Krydstogt i Land og igen kede mig
i min smudsige Trøje. Naar jeg
tænker paa, at jeg, dersom vort Bedrageri
var bleven opdaget, var bleven
afskediget af Tjenesten, og hvilken Sorg
jeg derved vilde have tilføjet min
stakkels Fader, skælver jeg derved.
Nej, Guvernøren har Ret, Jack, vi
maa skilles; men jeg haaber, at du
aldrig vil glemme mig.»
«Nej, det giver jeg dig min Haand
paa, Ned. Byd frit over min
Indflydelse, om jeg nogen Sinde faar nogen
—" mine Penge og hvad jeg ellers
ejer, og mit Hjem, hvad enten det
nu tilhører mig eller min Fader; thi
i det mindste hvad dig angaar
holder jeg fast ved mine tidligere Ideer
om fuldkommen Lighed.»
«Medens du som almindeligt
Princip afsværger dem, antager jeg, »
«Ja, jeg indrømmer, at min Fader,
som Guvernøren siger, er lige saa
forrykt som en Martshare. »
«Det er tilstrækkeligt; du ved ikke,
hvor glad det gør mig at høre dig
sige det.»
De to Venner vare uadskillelige i
den korte Tid, de endnu havde at
være sammen i. De talte sammen
om deres Fremtidsudsigter, deres Haab
og Forventninger, og naar Samtalen
truede med at gaa i Staa, fik
Gascoigne den altid i Gang igen ved at
nævne Agnes’s Navn.
Mestys Fryd over at skulle forlade
Tjenesten og følge med sin Beskytter
hjem var aldeles ubeskrivelig. Han
spenderede straks en god Del af sit
Guld paa et Sæt pæne Klæder og
hvide Mansketskjorter, saa at han,
hvad Garderøben angik, i et og alt
kom til at ligne en Modejunker. Han
var nu virkelig en komplet
Gentlemans Kammertjener, friserede
omhyggelig sin uldne Paryk og bar hvidt
Halsbind samt Handsker og Stok.
Enhver fik Lyst til at le, saa snart
Mesty lod sig se; men der var noget
i hans Blik, som fik dem til at
betvinge denne Lyst, i det mindste mens
han saa derpaa.
Endelig oprandt Afrejsens Dag.
Jack tog Afsked med Guvernøren,
takkede ham for hans store
Venlighed og sagde, at han ikke vilde
undlade at lægge Vejen om ad Malta,
naar han om et Par Maaneder rejste
til Palermo, Gascoigne fulgte ham
om Bord og forlod ikke Skibet, før
det var kommet en Fjerdingvej uden
for Havnen,
Na ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
