Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mæ 248 —
«Mange Tak, Sir Thomas, jeg er
Dem meget forbunden,» svarede Jack.
«Men Dem, Mr. Gascoigne, vil
jeg naturligvis ved først givne
Lejlighed sende bort til Deres Skib.»
«Mange Tak, Sir Thomas, jeg er
Dem meget forbunden,» svarede
Gascoigne og bukkede dybt.
$Og saa vil De nok være saa
god ikke at brække flere Arme,»
fortsatte Guvernøren, «et Menneske,
der er saa heftig forelsket, som det
lader til, Mr. Easy er, kan have nogen
Undskyldning for at brække sit Ben,
men De har ingen.»
«Om Forladelse, Sir, naar det kan
være tilladt Mr. Easy at brække sit
Ben af Kærlighed, saa synes jeg
nok, at jeg ikke kan gøre mindre
end brække min Arm af Venskab.»
«Hold Deres Mund Sir, ellers skal
jeg brække Halsen paa Dem, og det
af den stik modsatte Følelse,» svarede
Guvernøren godmodig. «Læg Mærke
til, unge Mand, at jeg vel skal tie
med denne Historie, fordi den er
betroet mig under Tavsheds Løfte, men
lad mig give Dem det Raad herefter
at passe Deres Tjeneste støt og
trofast; thi De har jo ikke andet at
leve af. Det er paa høje Tid, at
De og Mr. Easy blive skilte ad. Han
er uafhængig af Tjenesten; men det
er De ikke. Et ungt Menneske, der
har saa mange Penge til sin
Raadighed, duer ikke til at være Kadet.
Han kan ikke gøre sig selv noget
godt, men vil ufravigelig gøre andre
en hel Del Skade, og hvis Venskabet
skulde bliver ved at fortsættes paa
den Maade, det er begyndt, vilde
det sikkert ende med Deres
Ødelæggelse, Mr. Gascoigne. De maa dog
kunne indse, at hvis Kaptajnen og
næstkommanderende ikke havde vist
Mr, Easy den største Overbærenhed,
vilde han aldrig kunne være forbleven
saa længe i Tjenesten.»
Da Guvernøren fremsatte denne
Bemærkning i én temmelig streng
Tone, forbleve vore to Kadetter tavse
en Stund. Endelig sagde Jack meget
rolig:
«Og dog, Sir, naar alt tages i
Betragtning, tror jeg dog, at jeg har
opført mig ganske godt.»
«De har opført Dem særdeles
bravt, min kære, unge Ven, ved alle
de Lejligheder, hvor Deres Mod og
Konduite som Officer er bleven sat
paa Prøve; det indrømmer jeg, og
var De gaaet til Søs med en normal
Mandsudvikling og uden en saa
uindskrænket Raadighed over Penge, nærer
jeg ingen Tvivl om, at De vilde være
bleven en Pryd for Etaten. Ja, jeg
tror, De kunde blive det endnu, naar
De kun vilde underkaste Dem en
fornuftig Vejledning og de
nødvendige Indskrænkninger; thi De har jo
da nu i det mindste lært at adlyde,
hvilket er en uafviselig Betingelse for
at kunne blive skikket til at befale,
Men tænk engang paa, hvilke Følger
Deres Opførsel vilde have bragt over
Dem, hvis De ikke havde været under
Kaptajn Wilsons faderlige Omsorg.
Dog — lad os nu ikke tale mere
herom; en Kadet med en tilkommende
Aarsindtægt af otte Tusinde Pund om
Aaret er en Modsigelse, som
’Tjenesten ikke kan være tjent med, især
naar samme Kadet har faaet den Ide
at ville tage sig en Hustru.»
«Jeg haaber, at De ikke har noget
imod dette sidste, Sir.»
«Det beror udelukkende paa,
hvorledes Deres tilkommende er; men om
henide ved jeg jo endnu ikke andet,
end at hun har et smukt Ansigt og
hører til en af Siciliens bedste
Familier. Jeg synes imidlertid, at
Religionsforskellen maa være en Hindring
for Deres Forbindelse, »
«Ja, det Punkt ville vi nu drøfte
nøjere,» svarede Jack.
«Maaske vil det give Anledning
til mére Strid og Drøftelse, end De
tror og skøtter om, Mr. Easy; men
enhver maa rede sin egen Seng, og
som man reder, saa ligger man.»
«Ja, vel, men hvad skal jeg gøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
