Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 267 —
var blomstrende, Næsen lige, Læberne
smalle, Tænderne sorte af Skraatobak,
og fra den venstre Mundvig flød der
altid en lille brun Strøm, (han sagde,
der var en Læk der.) Med alt det
var der dog noget tiltalende i hans
Ansigt, da der laa noget ærligt og
mandigt i det.
«Støt nok, ser det ud til,» tænkte
Jack, da han besvarede Mr. Oxbellys
Hilsen,
«God Dag, Sir,» svarede Jack,
«jeg haaber, at vi ville komme til at
arbejde godt sammen.» Jack havde
nemlig ikke set ham før.
«Mr. Easy,» svarede Løjtnant
Oxbelly, «jeg kan forsikre Dem, at jeg
aldrig skændes med andre end min
Kone.»
«Det gør mig ondt, at De skal
have saadane huslige Ubehageligheder,
Mr. Oxbelly.»
«Aah, det er kun om Natten, jeg
skændes med hende, Sir. Hun vil
nemlig have større Plads i Sengen,
end der kan tilkomme hende; og
alligevel vil hun ikke finde sig at
ligge alene. Men det skal De nu
ikke bryde Dem om, Sir. Vilde De;
have noget imod at mønstre Folkene
nu?»
«Nej, det har jeg selv tænkt paa,
Mr, Oxbelly.»
Folkene bleve pebne op, og Jack
holdt en lang Tale til dem om
Subordination, Disciplin, Flid, Hurtighed,
Pligt 0 sv:
«En meget god Tale, Mr. Easy,»
sagde Mr, Oxbelly, da Folkene gik
forud; «jeg vilde nok ønske, at min
Kone havde hørt den. Men hvis
De synes det, Sir, vil jeg foreslaa, at
vi lette, saa snart vi kunne; thi der
er en Kanalkrydser, som arbejder op
efter St, Helms, og vi maa se at
slippe uden om den ved at gaa ned
mellem Naalene. »
«Ja, men hvad behøve vi at
bryde os om en Kanalkrydser?»
«De glemmer, Sir, at saa snart
den har faaer sit Anker i Bund, vil
den sende et Fartøj over til os og
tage i det mindste ti af vore Folk
med sig.»
«De ere jo dog fritagne for at
blive pressede. »
«Ja vel, Sir; men det gælder ikke
nu til Dags. Jeg har faret med en
Kaper i det mindste i tre Aar og
ved, at disse Krydsere have lige saa
lidt Respekt for Kaperen, som for
Kaperbrevet. »
«Jeg tror nok, De har Ret, Mr.
Oxbelly, og derfor er det bedst, vi
straks lette Anker.»
Det var et udsøgt Mandskab,
Rebiera havde faaet; det var raske
Orlogsgaster, hvoraf de fleste vare
deserterede fra forskellige Skibe paa
Stationen, og derfor var det dem
naturligvis meget om at gøre at komme
bort saa hurtig som muligt, Efter
faa Minutters Forløb havde Rebiera
lettet og sat Sejl til fra øverst til
nederst. Den var en ganske fortrinlig
Sejler og fløj ligefrem igennem
Vandet. Vinden var gunstig, og ved
Mørkets Frembrud havde de allerede
passeret Portlands Fyret og lagde den
følgende Morgen Kursen mod den
spanske Sø uden at træffe paa det,
som de frygtede endnu mere end en
Fjende — en britisk Krydser, der
vilde overtale dem.
«Nu tror jeg, vi ere over det
værste, Sir,» bemærkede Mr. Oxbelly
til vor Helt. «Det er en svær Fart,
vi have løbet. Klokken er nu tolv,
og hvis De ikke har noget imod det,
vil jeg tage Højden og lade Dem
vide, hvor vi befinde os. Vi maa
lægge en anden Kurs an for ikke at
løbe lige paa Brester Eskadren. Lidt
mere vestlig, Sir, Jeg skal være
heroppe igen om et Minut. Min Kone
— naa, det kan jeg fortælle Dem,
naar jeg kommer igen.» —
«40, 12" n. B., Sir, Det var det,
jeg vilde sagt, at min Kone, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
