Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 268 —
Gang hun var om Bord i den Kaper,
jeg førte —»
«Om Bord i Kaperen, Mr.
Oxbelly?»
«Ja vel, Sir — vilde absolut med
— jeg sagde, det gik aldrig i Verden
an; men hun vilde ikke tage mod
Ræson — kom om Bord, for ind i
Standkøjen og sagde, at der vilde
hun blive under hele Krydset; lille
Belly, som ogsaa var med —»
«Hvad! ogsaa Deres Barn?»
«Ja, vel, to Aar gammel — smuk
Dreng — lo altid i vilden Sky, naar
vi skød med Kanonerne, mens hans
Moder stod paa Trappen og holdt
ham op over Lugen.»
«Det undrer mig, at Mrs. Oxbelly
lod Dem slippe bort denne Gang.»
«Ja, det maa nok undre Dem,
Sir; men nu skal jeg forklare Dem
det. Hun har gaaet i den salige
Tro, at jeg var tagen til London for
at hæve min Halvsold; men nu har
hun faaet Sandheden at vide, og De
kan være sikker paa, at hun er helt
ude af sig selv af Raseri. Men det
kan blive godt, for saa vil hun nok
tabe noget af sit Fedt, og der vil
blive bedre Plads i Sengen. For jeg
skal sige Dem, Mrs. Oxbeily er en
temmelig svær Kone,»
«Da er De heller
tynde. »
«Nej, det er sandt; jeg har jø
lidt Ansats til Korpulence, som man
kalder det, eller med andre Ord: jeg
er ved Magt. Men det mærkelige
er, at Mrs. Oxbelly gaar i den Tro,
at hun slet ikke er svær. Det er
mig umuligt at faa hende til at indse
det, og det er Grunden til, at vi
aldrig kunne enes i Sengen, Hun
siger, at det er mig, og jeg ved, at
det er hende, der tager den største
Plads op i den.»
«Det kan jø være, at De hver
for sig have Ret.»
«Nej, nej, det er hende, som er
Skyld i al Uenigheden. Lægger jeg
mig inderst; klemmer hun mig op til
ikke af de
Væggen, saa at jeg bliver saa tynd
søm en Pandekage, og lader jeg hende
ligge ved Væggen og lægger mig
yderst, saa sparker hun mig ud,
akkurat som man gør ved en Tønde,
indtil jeg trimler ud af Sengen,»
«Hvorfor gør De da ikke Deres
Seng større, Mr. Oxbelly?»
«Det har jeg ogsaa foreslaaet;
men min Kone paastaar, at Sengen
er rigelig stor nok, naar bare jeg kan
lade være al kaste mig omkring i
Søvne, og hun vil ikke lade sig sige.
Men nu kan hun have den hele for
sig selv. Sidste Nat er det første
Gang, jeg har sovet ordentlig, siden
jeg forlod Boadica.»
«Boadica?»
«Ja, Sir, jeg har været
næstkommanderende paa Boadica i tre Aar.»
«Det er en smuk Fregat, efter
hvad jeg har hørt.»
«Nej, tværtimod, aldrig har jeg
set saa trang en Skude som den. Vil
De tænke Dem, Mr. Easy; jeg kunde
knap trykke mig igennem Døren ind
til mit Lukaf, og dog er jeg, som
De selv ser, slet ikke nogen før
Mand.»
«Du store Gud! Er det muligt,»
tænkte Jack, «at dette Menneske ikke
selv kan se, at han er aldeles
umaadelig tyk?»
Dette var imidlertid virkelig
Tilfældet. Mr. Oxbelly gik i den "Tro,
at han ikke var mere end vel ved
Magt, skønt det vist var mange Aar
siden, han havde set sine egne Knæ.
Det var alene hans uformelige
’Tykkelse, der var ham i Vejen, i alle
andre Henseender var der intet at
sige paa ham. Ved de forskellige
Kaptajners Underfundigheder var han,
snart under dette og snart under hint
Paaskud, saa ofte bleven forsat fra
det ene Skib til det andet, at han
til sidst gik op i Admiralitetet for
at høre, om der var nogen Klage
over ham, Den første
Admiralitetslord saa da straks, hvad der var i
- Vejen med ham, og satte et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
