Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 278 —
meget snildt bleve besvarede af
Gascoigne, der til Gengæld spurgte,
hvorledes Markedet var.
Det var nødvendigt at besvare og
stille alle disse Spørgsmaal, før man
tilsyneladende renf tilfældigt kunde
spørge om det, der maatte synes
temmelig ligegyldigt for amerikanske
Koffardiskibe. Endelig kom Gascoigne
frem med det.
«Tror De, at vi kunne faa Lov
til at gaa i land?» spurgte han først.
«Karantænebaaden har endnu ikke
været om Bord hos os.»
«De ville slet ikke faa at vide,
at De har været her, i Fald De letter
før Daggry; thi jeg tror ikke, at de
have set, De ere komne her. Men
selv, om de skulde opdage Dem, kan
det næppe gøre noget, da De jo
maa have rent Sundhedspas fra
Liverpool. De ere saamænd alt andet end
nøjeregnende her,»
«Hvad er det for Skibe, som ligge
derinde under Land?»
«Det største tror jeg nok er lastet
med Olivenolie; men de to tomastede
Latinsejlere, der ligge bagved, kom i
Forgaars ind fra Valparaiso med Huder
og Kobber. Hvorledes de ere slupne
forbi Englænderne, gaar for Resten
over min Forstand; men at de have
undgaaet dem, er sikkert nok.»
«Naa — God Nat og Tak for god
Underretning. »
«Vil De ikke drikke et Glas med
en Landsmand i denne smukke
Aftenstund?»
«Tak, i Morgen, gode Ven — i
Morgen, nu maa vi skynde os i Land.»
Vor Helt og Gascoigne vendte
nu tilbage til Rebiera. Her raadførte
de sig først med Mr. Oxbelly og Mesty,
hvorefter de bemandede og armerede
begge Laaringsfartøjerne og Hækjollen.
De ansaa det for raadeligst ikke at
sætte Barkassen ud, og det blev heller
ikke tilladt at tage Ildvaaben med;
thi det kunde let ske, at et Skud
tilfældigvis kom til at gaa af, og det
vilde alarmere Fjenden. Vor Helt og
Mesty gik foran i den første Baad
ng roede ind mod Byen; Gascoigne
fulgte kort bagefter i den anden, og
i nøgen Afstand fra den kom saa
Baadsmanden med Jollen.
Der var ingen, som lagde Mærke
til dem. De roede saa stille som
muligt hen til Kajen, der var ganske
forladt. Men oppe i Byen straalede
mange Lys, og overalt i Gaderne
hørtes Latter og Støj, medens alle
Skibene lod til at være lige saa
forladte som Amerikaneren udenfor.
De havde været saa forsigtige kun
at bruge to Aarer i hver Baad for
at gøre saa lidt Støj som mulig, og
da de saa, at ingen lagde Mærke til
dem, lagde de ganske stille til paa
Siden af den ene tomastede
Latinsejler, hvorpaa Mesty sprang om Bord.
Han kiggede ned i Kahytten, og
da han kun saa en enkelt Mand, der
laa og sov paa Kisterne, sneg han
sig op igen, lukkede lydløst Lugen
og hviskede: «Alt i Orden.» Jack lod
da Gascoigne hale dette Skib ud,
hvilket ogsaa lykkedes meget godt, da
det var helt mørkt. Ganske vist stod
der Skildvagter ikke langt derfra; men
de havde hele deres Opmærksomhed
henvendt paa Byen og lyttede efter
Musikken derinde fra.
Det andet Skib, Magen til det
første, blev bordet paa samme Maade;
men her fandt de en Mand paa
Dækket, hvem de vare nødte til at kneble
og binde. De bar ham ned i
Kahytten, og Mesty kappede tillige med
Mandskabet i den anden Baad,
Ankertovet og bugserede Skibet forsigtig ud
til Amerikanerne,
Jack ønskede imidlertid at faa en
Prise endnu og roede derfor ligesom
før med to Aarer hen paa Siden af
en sværtlastet Galliot, om hvis
Ladning han dog ikke vidste det mindste.
Nede i dette Skibs Kahyt fandt
de to Matroser, der spillede Kort,
De greb øg bandt dem; efter at de
derpaa havde kappet Ankertovet, saa
de sig imidlertid nødsagede til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
