Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 286 —
TO OG FYRRETYVENDE KAPITEL
I hvilket Midshipman Easys Sø-Eventyr finde deres Afslutning,
=== fter en halv Times Forløb
Z ag vare Priserne igen paa Siden,
42 Folkene bragte om Bord og
mæ] Baadene hejsede op.
Fregatten laa endnu i Vindstille til Læ og
tog sine Baade ind. De ventede,
indtil den var skjult i Nattens Mørke,
hvorefter de vendte og styrede saa
mod Siciliens Kyst. Næste Morgen,
da Solen stød op, var der intet i
Sigte.. En mærkelig Modsigelse, at
man som Medlem af en civiliseret
Stat maa sky og frygte sine Lands
mænd mere end Fjenden!
Farten var god, Vinden særdeles
gunstig, og Priserne fulgte stadig med.
Den sekstende Dag efter
Sammenstødet med den engelske Fregat kastede
Rebiera og dens Konvoy Anker i
Palermos Bugt. Det blæste en let Kuling
den Morgen, de stod ind, og da Jack
havde hejset et stort, blaat Flag paa
Stortoppen, paa hvilket der med
vældige hvide Bogstaver stod: «Rebiera»,
befandt Don Philip og Don Martin sig
allerede om Bord for at modtage vor
Helt, før Rebieras Anker var faldet
i det klare blaa Hav.
De Underretninger, vor Helt
modtog, efter at han havde faaet at vide,
at Agnes og hendes Forældre befandt
sig i bedste Velgaaende, vare meget
tilfredsstillende, - Munkens Forsvinden
havde i Begyndelsen vakt stor
Forbavselse; men da Don Rebieras Folk
svore paa, at han var kommen
tilbage uden Negeren, og da Don
Rebieras Brev til Klosteret, i hvilket
han bad om, at han maatte komme
tilbage, var bleven aabnet og læst,
opstod der ingen Mistanke mod
Familien. Man havde gisnet paa de
hundrede Ting, men efterhaanden var
Sagen gaaet i Glemme, og til sidst
slog man sig til Ro med, at Munken
var bleven overfalden af Røvere og
bortført; thi nogle af disse vare blevne
grebne og havde bekendt, at de havde
fanget en Munk, men hvornaar det
var, kunde de ikke bestemt huske.
Læseren vil derimod nok kunne huske,
at denne Munk var Mesty.
Saa snart Karantæneeftersynet
havde fundet Sted, ilede Jack i Land
tillige med sine to Svogre og befandt
sig nu igen sammen med Agnes, der
i vor Helts Øjne var bleven endnu
smukkere, siden han sidst saa hende.
Det samme tro de fleste unge Mænd
efter en Fraværelse, forudsat at denne
ikke har været alt for lang.
Priserne bleve solgte og
Prisepengene fordelte, og alle Mand vare
vel fornøjede, da Ladningerne
udbragtes til en større Sum, end de
havde tænkt sig.
Vi maa forbigaa Don og Donna
Rebieras «for» og «imod», Jacks
indtrængende Bønner om øjeblikkeligt
Bryllup og Moderens Indvendinger
mod at skilles fra sin eneste Datter,
Familieraadet, Fastsættelsen af
Medgiften og alle de øvrige Enkeltheder,
der skulde ordnes, for kort og godt
at fortælle, at Jack en Maaned efter
sin Ankomst var Ægtemand og
naturligvis lige saa lykkelig, som Dagen
var lang.
Nogle faa Dage derefter raadede
Mr. Oxbelly indstændig til at afsejle,
eftersom Udgifterne for Skibet vare
meget store, og det var hans Pligt
at gøre opmærksom herpaa. Don
Philip og Don Martin skaffede sig
Permission for at kunne følge deres
Søster og Svoger til England; men
trods alt dette lod Jack, der fandt,
at Palermo var et særdeles behage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
