Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 287 —
ligt Opholdssted, sig dog af sine
Svigerforældre overtale til at blive
der endnu en Maaned. Da Afrejsens
Dag endelig oprandt, blev der en
Græden og Hulken, Omfavnelse og
Indskibning, der saa ud til aldrig at
skulle faa Ende, men endelig lettede
Rebiera, hvis Kahytter vare blevne
indrettede og udstyrede til at
modtage de nygifte, Anker og satte Sejl
til for Malta; thi Jack havde lovet at
aflægge Guvernøren et Besøg.
Efter fire Dages Forløb kastede
de Anker i Valettas Havn, og Jack
begav sig op til sin gamle Ven, der
blev meget glad over at se ham.
Guvernøren sendte sit eget Fartøj ud
til Rebiera for at hente Mrs. Easy,
og hun blev derefter indlogeret i
hans fineste Gæsteværelser, og der
blev i det hele taget gjort saa stor
Stads af hende, som om hun kunde
være Dronningen selv.
Vor Helt havde som sædvanlig
en lang Historie at fortælle
Guvernøren, og denne lyttede til med om
mulig endnu større Spænding og
Interesse end nogen Sinde før —
maaske fordi han antog, at det vilde
blive sidste Gang. Jack benyttede
sig ogsaa af Lejligheden til at
fortælle sin Faders ulykkelige Endeligt.
«Paa den Tid, det skete, vilde
jeg naturligvis ikke have sagt det,
Mr. Easy; men nu, da Saaret er
lægt, maa jeg sige Dem, at dette
var det bedste, der kunde ske — den
stakkels gamle Mand! Han havde jo
aabenbart en Skrue løs.»
Vor Helt forblev fjorten Dage paa
Malta, derefter gik han og Signore
Easy atter om Bord, og Rebiera gik
paa ny under Sejl.
Lev vel, min Gut! Det jeg har
set til Deres Svogre, behager mig
særdeles vel, og hvad Deres Kone
angaar, saa er det Deres egen Skyld,
om hun ikke tilfredsstiller alle Deres
Ønsker. Hvis jeg nogen Sinde
kommer til England igen, skal mit første
Besøg gælde Forrest Hill. Gud
velsigne Dem begge!»
Men Sir Thomas kom aldrig
tilbage til England, og dette var deres
sidste Farvel.
Atter gik da Rebiera til Søs,
lagde ind ved Gibraltar og blev der
et Par "Dage, fik sin Andel i
Prisepengene for den tagne Kanonbaad
og sejlede derpaa til England, hvor
den ankom efter tre Ugers Forløb
uden at have bestaaet yderligere
Eventyr eller fristet noget Uheld, og
saaledes endte Mr. Midshipman Easys
sidste Kryds.
Saasnart Karantæneopholdet ved
deres Fædrelands Kyst var til Ende,
begav de sig i Land og fandt Dr.
Middleton og Mr. Hanson ventende
paa dem ved Georg Hotel.
Vor Helt havde næppe faaet Tid
til at forestille sin Hustru, før
Opvarterne kom og meldte, at der var
en Dame ude, som ønskede at tale
med ham. Hun ventede ikke
engang, indtil hun fik at vide, at Jack
var at træffe; men skubbede
Opvarterne til Side og traadte ind.
Jack maalte med Øjnene hendes
umaadelige Dimensioner og blev straks
enig med sig selv om, at det maatte
være Mrs. Oxbelly, øg denne
Formodning viste sig ogsaa at være rigtig.
«Maa jeg spørge Dem, Sir, hvad
det skal betyde at bortføre min Mand
paa den Maade?» udbrød Damen
ganske purpurrød i Ansigtet af Arrigskab.
«Gud forbyde, at jeg skulde tænke
paa at bortføre Mr. Oxbelly, dertil er
han rigtignok lidt for tung.»
«Ja, Sir, men dette her er dog
omtrent det samme som en
Bortførelse, og der er da i det mindste
sat Straf for at stjæle Børn. Jeg skal
sende min Prokurator til Dem, det
maa De være belavet paa.»
«De kan dog næppe betragte
Deres Mand som et Barn, Mrs.
Oxbelly,» svarede Jack leende.
«Ja, ja, Sir, det skulle vi faa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
