Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg vært hjemme og syslet om en yngre bror, der
døde kort førend min far og mor.“
„Stakkars barn! Deres historie stemmer saa
temmelig overens med de manges, som befinder sig i den
samme stilling som De. Men hvorfor har De ikke
stræbt at afhjælpe denne uvidenhed, siden de kom
af lære?“
„Hvor kunde jeg faa tid dertil, min herre?“ svarte
Mariette sørgmodig. „Mit arbejde er neppe
tilstrækkkelig til at ernære mig og min gudmor, skjønt jeg
sidder længe oppe om nætterne...“
„Tiden — ja desværre,“ sa oldingen. „For
arbejderne er tiden brød, og man har kun altfor ofte
valget mellem at dø af hunger og leve i uvidenhed.“
Derpaa tilføjede han med stedse større interesse:
„De taler om Deres gudmor — er da begge
Deres forældre døde?“
„Det har jeg allerede sagt Dem, min herre,“ svarte
den unge pige med taarer i øjnene, men tilgiv, at jeg
opholder Dem, i stedet for straks at si Dem, hvad
det er for et brev, jeg ønsker skrevet.“
„Godt jeg er færdig mit barn,“ sa den gamle
mand, idet han tog sine briller paa og satte sig ved
sit bord med hodet bøjet ned over papiret, for ikke
at forøge sin kundes forlegenhed, naar han saa paa
hende.
Efter et øjebliks taushed begyndte Mariette med
sagte stemme og nedslagne øjne at diktere følgende:
„Hr Louis...“
Ved navnet Louis gjorde oldingen en let
bevægelse, som Mariette ikke kunde bemærke; hun
gjentog atter med bævende stemme:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
