Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siste ord, En taare løb ned ad kinden. Hun taug
nogle øjeblikke.
Den offenlige skrivers træk, som den unge pige
ikke kunde se, fordi han bøjede ansigtet ned over
bordet, antog et stedse mere opmærksomt og
bekymret ultryk; to eller tre gange forsøgte han, medens
han skrev, at kaste et forskende og uroligt sideblik
paa sin kunde.
Man kunde let se, at der var fulgt et slags
aversjon, der hadde sin grund i en alvorlig frygt, paa den
rørende deltagelse, han straks hadde bevidnet.
Den unge sypige fortsatte sin diktat, ennu stedse
med sænket blik:
„Jeg har intet nyt at fortælle Dem, hr. Louis;
min gudmor er bestandig syg, ligesom før; hendes
lidelser tar til, og det forbitrer hendes karakter. For
at forlade hende saa lidet som muligt, arbejder jeg
nu hjemme i stedet for at gaa til madame Jourdan.
Dagene forekommer mig ogsaa derfor lange og
sørgelige; ti arbejdet med de andre piger hos madame
Jourdan i den store sal var mig en ren fornøjelse og
gik langt raskere fra haanden. Derfor er jeg ogsaa
blet nødt til at sidde længe oppe; jeg sover ikke
meget, ti det er især om natten, min gudmor lider og
trænger til mig. Naar hun kalder paa mig, vaagner
jeg ikke aitid straks, fordi søvnen overvælder mig, og
saa skjænder hun paa mig; men det finder jeg ganske
naturligt, da hun lider.
Det vil overbevise Dem om, hr. Louis, at jeg nu
som før ikke er lykkelig hjemme, og at et
venskabsord fra Deres side vilde gjøre mig usigelig godt. Det
vilde trøste mig og forsone mig med meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
