Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lev vel, hr. Louis; jeg stolede paa, at Augustine
skulde skrive for mig, men hun er rejst hjem, og jeg
har maattet henvende mig til en anden person for at
faa dette brev skrevet, som jeg nu dikterer. O, hr.
Louis, jeg har aldrig vært saa bedrøvet over, at jeg
hverken kan læse eller skrive, som i dette øjeblik.
Ennu en gang, lev vel, hr. Louis; jeg ber Dem, tænk
paa mig, ti jeg tænker altid paa Dem.
Jeg hilser Dem med det inderligste venskab.“
Da den unge pige efter disse siste ord ophørte
at tale, vendte oldingen sig om, saa op og sa:
„Er det det hele, mit barn?“
„Ja, min herre.“
„Og hvad navn skal jeg sætte under brevet?“
„Mariette.“
„Ikke andet end Mariette?“
„Mariette Moreau, hvis De behager; det er mit
familjenavn.“
„Undertegnet Mariette Moreau,“ sa oldingen, idet
han nedskrev navnet.
Da han derpaa hadde lagt brevet sammen, tog
han atter ordet, idet han dulgte den hemmelige angst,
hvormed han ventede den unge piges svar.
„Og hvem skal jeg adressere brevet til, mit barn?“
„Til hr. Louis Richard i Dreur, poste restante.“
„Nej nu er der ingen tvil mere,“ mumlede
oldingen, idet han satte pennen paa udsiden af brevet, for
at skrive det navn, Mariette hadde opgit.
Hadde den unge pige ikke selv vært saa
sysselsat med sine egne tanker, vilde hun udentvil ha
bemærket det tvungne udtryk, der længe hadde malet
sig i oldingens ansigt og nu udtalte sig langt stærkere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
