Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN oe
sladre sammen.” — ,Jeg?* — svarte jeg ham. —
»Med min paraply, min kastanjebrune frak og mine
ankelsko — jeg skulde kjøre i din skjønne ekvipasje?*
— Florestan trak paa skuldrene, tog mig under armen,
skjøv mig op i sin vogn og kjørte med mig til mit
kontor; under vejs tvang han mig til at love at besøge
ham, og han lod mig stige af udenfor min principals
dør. Naa, kjære får, kan man ikke bedømme et
menneske efter et saadant træk?*”
»Puh!* udbrød oldingen med en ingenlunde
begejstret mine. — ,Det er den første skjønne impuls,
det er det hele; men jeg er meget mistroisk med alle
disse folk, som fører stor stads. Desuden er du ikke
i den stilling, at du kan søge omgang med en saa
fornem herre.* | |
»Det er sandt. Men jeg maatte dog vel holde
mit løfte, at spise frokost en søndag hos Florestan.
Den vakre Florestan! Hvad hans luksus og de for-
træffelige retter angik, modtog han mig som en for-
nem herre; men hvad den gode modtagelse angik,
var han ennu altid min gamle ven og skolekammerat.
Nogen tid efter tiltraadte han en rejse, og jeg har ikke
set ham siden.*
»Det er mærkeligt, Louis, at du aldrig har talt
til mig om denne frokost.*
»Det er sandt; men ved du, hvorfor jeg ikke
gjorde det? Jeg tænkte ved mig selv: Min stakkars
gode far, som elsker mig saa højt, vil i sin ængste-
lige bekymring maaske indbilde sig, at synet af Flore-
stans luksus var istand til at sætte mig fluer i hodet
og vække misfornøjelse hos mig over vor beskjedne.
stilling; allerede formodningen derom vilde være en
Miljonæren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
