Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—- 172 –
Denne pligt har ethvert retskaffent menneske, og
han maa af alle kræfter stræbe at nærme sig idealet
mere og mere.*
Neppe hadde Louis Richard udtalt de sidste
ord, før en uro opstod mellem den omkring trappen
forsamlede mængde. Den gamle mulat hadde maattet
ligge under for sine sindsbevægelser, og han sank
uden livstegn i deres arme, som stod ved hans side.
Underrettet om grunden til denne pludselige røre,
ilede Louis Richard hen til oldingen og lod ham, for
at skaffe ham den fornødne pleje, bringe ind i sin
bolig, som var i husets første etasje. Derpaa ba han
de nye ægtefolk om at sætte sig tilbords tilligemed
de tidligere aars ægtepar. Madame Lacombe og
Mariette skulde under Louis Richards øjeblikkelige
fraværelse ha forsædet ved maaltidet, som var anrettet
i et umaadeligt telt i haven.
Den gamle mulat var imidlertid afmægtig blet
bragt ind i Louis’s arbejdsværelse. Louis hadde ikke
villet skille sig ved de fattige møbler fra det værelse,
som han og faren længe hadde bebod i forening. Træ-
bordet, som tiden hadde gjort sort, den gamle kom-
mode, den antike kiste, alt stod ennu i hans værelse,
ligesom ogsaa det gamle sengested, som ennu tjente
Louis som seng. Paa dette leje la man oldingen.
Et i hast antændt lys oplyste værelset svagt.
Saa snart Louis traadte ind, sendte han en tjener
til et lidet apotek, der hørte til huset, for at hente
nogle styrkende draaber, medens han blev alene hos
den gamle mulat. Dennes tætte, hvide haar var faldt
ned over hans pande, og hans uordentlige, lange skjæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
