Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvem Tilfældet eller Ulykken har berøvet Opdragelsens Fordele, har været
tvungen til at skjænke mig, har jeg altid betragtet som noget Rørende og
Helligt.“
Og den offentlige Skriver vedblev med et godmodigt Smiil:
„De maa for Alting ikke troe, Jomfru, at jeg taler saaledes til Dem
for at rose mig paa mine Collegaers Bekostning eller for at tilliste mig en
Kunde! Nei, nei,“ — tilføiede han alvorligt — „jeg taler med Dem, som
jeg tænker, og i min Alder kan man være denne Selvroes bekjendt.“
Mere og mere overrasket og rørt af Oldingens Ord, svarede Mariette
med oprigtig Erkjendtlighed:
„Jeg takker Dem, min Herre; De letter mig min Smerte derved, at
De indseer min Forlegenhed og undskylder den. O, ja!“ — tilføiede hun
sukkende — „Det er saare smerteligt ikke at kunne læse og skrive... men
det er ikke vor egen Skyld som oftest.“
„De har Ret, kjære Barn; jeg er overbeviist om, at det er gaaet Dem
som saamange andre unge Piger, der henvende sig til mig: det er ikke den
gode Villie til at lære, der fattes dem, men den gode Leilighed. Nogle have
Forældre, som ere beskjæftigede udenfor Hjemmet, og maae fra deres
Barndom af passe deres mindre Søstre og Brødre, saa de ingen Tid faae til at
gaae i Skole; Andre komme for tidligt i Lære...“
„Som jeg, min Herre,“ — sagde Mariette sukkende.
„De kom i Lære som Barn, Jomfru?“
„Da jeg var ni Aar, min Herre; forinden havde jeg været hjemme
og syslet om en lille Broder, der døde kort førend min Fader og min
Moder døde.“
„Stakkels Barn! Deres Historie stemmer saa temmelig overeens med
de Manges, der befinde sig i den samme Stilling som De. Men hvorfor
har De ikke stræbt at afhjaelpe denne Uvidenhed, siden De kom af Lære?“
„Hvor kunde jeg faae Tid dertil, min Herre?“ — svarede Mariette
sorgmodigt — „Mit Arbeide er neppe tilstrækkeligt til at ernære mig og min
Gudmoder, skjøndt jeg sidder lange oppe om Nætterne...“
„Tiden... ja, desværre,“ — sagde Oldingen — »For Arbeiderne
er Tiden Brød, og man har kun altfor ofte Valget mebem at døe af Hunger
og leve i Uvidenhed.“
Derpaa tilføiede han med stedse større Interesse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
