Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hvem skulde vel vaage over hende, naar jeg ikke gjorde det, min
Herre?“
„Men hvorfor har hun ikke sørget for at blive optaget i et Hospital?“
„Lægen sagde, at man ikke vilde beholde hende i et Hospital, fordi
hendes Brystsygdom ikke er til at curere. Desuden veed jeg heller ikke, om jeg
vilde have havt Mod til at forlade hende saaledes.“
„Nuvel, mit Barn, jeg tog altsa ikke feil. De er en vakker og værdig
ung Pige,“ — sagde Oldingen og rakte Mariette Haanden.
Ved denne Bevægelse lod deri offentlige Skriver, enten med Forsæt
eller af Uagtsomhed, sit Blækhorn falde omkuld paa Bordet, saaledes at
Blækket strømmede hen over Brevet, hvorpaa kun Adressen manglede.
„Min Gud, hvilken Ulykke!“ — udbrød Mariette — „Der er nu
Brevet ganske fuldt af Blæk, min Herre!“
„Hvor jeg bærer mig klodset ad!“ — svarede Oldingen med en
ærgerlig Mine — „Men Ulykken er forresten ikke saa stor; Brevet er ikke langt.
Jeg skriver hurtigt; giv mig blot ti Minutter, saa skal der der være skrevet
et nyt, min Pige, og saa skal jeg læse det høit for Dem, for at De kan see,
om der er Noget, De vil have forandret eller føiet til.“
„O Gud, min Herre, De maa undskylde al den Uleilighed jeg gjør
Dem.“
„Det er værst for mig selv, mit Barn; det er jo min egen Skyld,“ —
sagde Oldingen.
Og han begyndte at læse det nye Brev høit, altsom han skrev.
Medens den offentlige Skriver syslede med dette Arbeide, syntes en
heftig indre Kamp at male sig i hans Træk; snart sukkede han med en
tilfreds og utvungen Mine, snart syntes han tvertimod at være forlegen og
undgaae at lade sit Blik dvæle ved Mariettes uskyldige Ansigt. Denne, som
lænede sig til Bordet, med Panden hvilende i den høire Haand, fulgte med
et sørgmodigt og saa at sige skinsygt Blik Oldingens raske Pen og de
Bogstaver, han skrev, Bogstaver, som for hende vare ulæselige og som dog, sagde
hun til sig selv, skulde bringe hendes Tanker til den, hun elskede.
Da den unge Sypige Intet havde fundet at forandre eller tilføie i sit
naive Brev, overrakte den offentlige Skriver hende det, efterat have
forseglet det omhyggeligt.
„Min Herre,“ — sagde den unge Pige frygtsomt, idet hun tog en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
