- Project Runeberg -  Millionairen /
12

(1851) [MARC] Author: Eugène Sue
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pengepung op af sin Lomme, der indeholdt to Tisousstykker og nogle enkelte
Sous — „hvormeget er jeg Dem skyldig?“

„Halvtredsindstyve Centimer,“ — svarede Oldingen, efter at have
betænkt sig et Øieblik, maaskee fordi han frygtede for at den stakkels Pige vilde
gjøre ham opmærksom paa at det var en heel Dags Løn han affordrede
hende — „halvtredsindstyve Centimer, og De maa vel mærke, mit Barn,
at jeg kun lader Dem betale det ene af begge de Breve, feg har skrevet: Jeg
vil ikke, De skal bøde for min Klodsethed.“

„De er en retskaffen Mand, min Herre“ — sagde Mariette, rørt af
hvad hun ansaae for et Beviis paa Skriverens Ædelmodighed; derpaa
tilføiede hun, efterat have betalt Brevet:

„De har været saa god imod mig, min Herre, at jeg vover at bede
Dem om en Tjeneste.“

„Og det er?“

„Naar jeg igjen skal have et Brev skrevet, saa vil det næsten være
mig umuligt at vende mig til nogen Anden end Dem.“

„Jeg skal være til Deres Tjeneste.“

„Seer De, min Herre, det gaaer min Gudmoder som mig: hun kan
hverken læse eller skrive. Jeg havde en Veninde, som jeg altid betroede mig
til, men nu er hun borte. Vilde De vel, i Tilfælde af at jeg skulde faae et
Brev fra Herr Louis, have den Godhed at læse det for mig? Jeg vil da
strax dictere Dem mit Svar.“

„Med Fornøielse, mit Barn; jeg vil gjerne læse Deres Breve for
Dem“ — svarede Oldingen, dølgende sin Tilfredshed — „Jeg takker Dem
for den Tillid, De viser mig. Altsaa.... vi sees vel snart igjen. Jeg
haaber nu, at De gaaer mindre forlegen fra mig end De var, da De traadte ind.“

„Jeg haabede heller ikke at finde saa megen Godhed hos Dem, min
Herre.“

„Farvel, mit Barn; væn Dem kun til at ansee mig for Deres
Forelæser og Brevskriver. Skulde man nu ikke sige, at vi allerede havde kjendt
hinanden i ti Aar?“

„Det er ganske sandt, min Herre. Farvel.“

„Farvel, min Pige.“

Mariette havde neppe forladt den offentlige Skrivers Værksted, førend

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:57:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/million/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free