Millionairen / 104 (1851) Author: Eugène Sue Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104

»Jh, Ved Gud! min Ven, en Grund mere!«

»Hvorledec3?«

»Hvo vilde skatte og prise Vaabensmedens Fortreeffelighed, dersom ikke
Krigeren? Heltens Fortrinliahed, dersom ikke Nytieren? Justrumentmage-
rensZ Dygtighed, dersoiii ikke Musikeren? Havde Paganini veeret Pave, saa
havde haii eanoniseret Stradivgri, som havde forfaerdiget disse herlige Vio-
liner, som deii store Kunstner behandlede saa beundringsværdig Men nu
vilde jeg, der anmasser mig Evne til at behandle en Million beundrings-
værdig eanoniiere min Onele, denne heltemodige Gierrighedeiis Martyr,
dersoni den nddelende Retfærdighed engang vil lade falde i mine-Hænder det
Ødselhedeiis Værktoi, hvis Skaber han er.«

»Akl min Gud1«

»Hvad gaaer der nu af Dig?’«

»Du veed det altsaa ikke-?«

»Hoad for Noget?«

»Efter det min ulykkelige Fader havde skrextet mig tl, var det H1«. Ra-

—monts Besliitniml, at han vilde komme til ParisLUl

»Min Onele er i Paris."
»Ak! Flokestanl der gives mærkværdige Heendelierl«

»Og hvorfor siger Du det med en saadan Mine? Hvad betyder . . .«

»Jeg skal altsaa i et saadant Øieblik og efter deti Samtale, vi nu have
havt, meddele Dig det! . . . Ak! Endnu engang, det et- besynderligt!«

»Hvad skal Du meddele mig ) Hvad er det, der er faa lsescksuder«ligt«s«

»Jeg har allerede sortalt Dig om min Faders Planer med Hensyn til
et Giftermaal mellem mig eg Diii Cousine.«

»Ja. Videre ?«" «

»Din Oncle, fo1n ikke vidste, at jeg vaegrede mig, og iom vilde stem-
skynde den Dag, som haii ønskede ligesaa meget soiii min Fader, er igaar
med sin Datter afreist fra Dreux, og begge ere imorges . . .«

»Ankomne til Paris? Godt. Men hvortil denne Forlegenhed, denne
Nolen, min kjære Louis?« »

»Din Onele og haiiH Datter begave sig ikke lige tilParis, de standsede
i Versailles, hvorhen min ulykkelige Fader . . . reiste dem imode!«

Ved disse Tanker vaktes igjen Louis’s Smerte, og haii kunde ikke tale
mere, da Graaden qvalte ham-; Stemme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>