Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Taarerne komme frem mellem den Svges Fingre, og huit raabte uden at
skjule siit Overraskelse:
»O min Gud! Louis, min Gudmoder græder! Det er første Gang i
ti Aar!«
»Madame,« — sagde den unge Mand, — »for Himlens Skyld svar,
hvad feiler Dem?«
»Jeg er som en Betierske; det er ligesom jeg altid kun tænkte paa
Penge . . . derover skammer jeg mig,« — svarede den ulykkelige Skabning
hulkende, idet hun vedblev at skjule sit Ansigt, som snart var dodblegt, snart
puresurrodt af Skam. —- »Ja, ja , De maa jo troe, at jeg ikke gjør Noget
uden for Penge-, og at jeg salger Dein Mariette, for at De kan gifte Dem
med hende, ligesottt jeg kunde have solgt hende forhen, derfotii jeg havde vee-
ret en slet Kone.«
»Mm Gudmoder !« — raabte Mariette, idet hnnrort omfavnede den
Syge, — »tael itke saaledes. Kutide Du troe, at Louis og jeg havde tankt
paa at ydmyge Dig? Lonis har tun ved at bringe disse Penge gjort, hvad
De fordrede af ham, ikke mere.«
»Jeg veed det nok; men det var dog kun Ængstelsen for at døe paa
Gaden, Frygten for at see Dig ulykkelige-rc ved dette Giftermaal, der bragte
mig til at stille disse Fordringen Det var saaledes Noget jeg sagde, som
jeg godt vidste, at jezj ikke med nogen Ret kunde fordre. Jeg har gjort Uret.
Og hvcid behotser jeg vel? En Madrats i en Krog, en Smule at spise og
engang imellcmSynet af Mariette. Jeg er saa vant til at see hendes kjære,
venlige Ansigt omkring mig, at Alt vilde være mig som Gravens Mørke,
dersom jeg skulde savne det aldeles . . . der gives iVerden kun en Mariette,
som kan vise sig saaledes mod en gammel Krolslitig som mig . . . Jeg har
ikke noget Onfie mere uden at blive hos Mariette. Det blændede mig et
Øieblik at see dette Guld blive kastet heri for mine-Øine; men lidt efter følte
jeg mig dybt ydmyget, saa at sjeg maatte groede og jeg græder endnu,« —-
tilfoiede hun, idet hmt aftørrede en Taare med Bagsideti af Haanden. —-
»Man er ogsaa skim et usselt Krvb, og dog har man sin Egenkjaetlighed.
Og dog, da dette flette Menneske for nylig kom herop og tilbod mig Penge,
as for at jeg skulde sælge ham Mariette, da burde jeg have solt mig langt mere
M
ja ydmyget end idag. Men nei! Der seer man tog, hvad vi ere. Dengang
var jeg rasende forbittret, ikke videre. Men idag er det heelt anderledes.
s
Mitltonairrn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
