- Project Runeberg -  Millionairen /
114

(1851) [MARC] Author: Eugène Sue
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

Jeg græder, og det er maaskee ikke hændet mig i ti Aar-. Der seer man dog,
Bitterhedeti gnaver i Hjertet, men man græder den ikke bort,««

»Fat Mod, min gode Madame Laeombe, og stol vaa Fremtiden-« —
begyndte Louis igiett, stedse mere rørt. ——· »Mariette vil aldrig forlade Dem.
Vi ville vel ikke leve i Overflod, men i en beskeden Velstand- Mariettte vil
elske Dem som en Moder, og jeg vil etske Dem som en god Søn.«

Efter nogle Øieblikkes Taushed begyndte den Syge igie11, idet hun syn-
tes ligesom at læse i de unge Folks Hjerter:

»Var det Alvor, J talte? J ville tage mig til Eder . . . er det da vir-
kelig sandt?«

Ved dette nye Beviis paa denne Ulykkeliges Mistroiskhed vel-lede Lonis
og Mariette medlidende Blikke. Den unge Pige greb den Syges Haand og
sagde med en Stemme, der rodede den største Ømhed:

»Ja, min Gudmoder, vi ville beholde Dem yos os, vi ville pleie Dem
som vor Moder. De skal see, yvor vi skal gjøre Dem lykkelig . . . det ville
svi sikkert . . . o! ganske sikkert1««

»Ja, i Sandhedi« — tilføiedeLonis, — »ganske sikkert, gode Moder.«

Louis’ og Mariettes Stemme, Udtrykket i deres Ansigtet maatte yave
overbeviist den største Tvivl; men ak! Eii fuldkommen Troe paa en uventet
Lykke kunde ikke saa pludselig opfylde denne Sjæl, som Lidelsertie i saa lang
Tid havde forbittret. Den Syge svarede derfor, idet hun sukkede og søgte at
skjule sin Tvivl:

»Jeg troer Eder, mine Børn. Ja, jeg troer, at Hr. Louis har Penge,
jeg troer, at J begge nære oprigt Venskab for mig. Men dog! J vide, at
enhver ny Forandring synes saa skjøn. J Begyndelsen yar man vel en god
Villie, men senere . . . saa gaaer det anderledes! Kort sagt, vi ville see-
Desuden vil seg maaskee være Eder i Veien. Nygiste Folk ønske gjerne ae
være ene, og en gammel Mutter som jeg vilde vansire Eders nette Huus.
J ville være bange for, at jeg skulde irettesætte Eder, jeg vil være Eder til
Byrde . . . Vi ville nu imidlertid see.«

· Da Mariette gjennemskuede den Gamles Tanker, sagde hun med et

Udtryk as smertelig Bebreidelse til hende:

»Ak! Min Gudmoder, De nære endnu Mistillid til os! Og dog . . .«

»J maae tilgive mig, mine Børn, det overstiger min Fatteevne,«’——
svarede den Ulykkelige hulkende. Jdet hun derpaa smilte med bedrovetMine,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/million/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free