Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
’ Om J. Stuart Mills logik.
konsekvent gjennemført vil nemlig begge føre til samme
betragtning af tingene, naar ved disse forstaaes de ting,
som vi kjender, og som er gjenstand for vor erfaring og
vore videnskabelige undersøgelser. Hvad enten man staar
paa det ene eller det andet standpunkt, blir nemlig disse
ting at opkonstruere af vore sansninger. Dette udføres
konsekvent paa det ene standpunkt; man forklarer tingen
som opstaaet af sansninger og deres følgeorden. En
metafysisk karakter antager dette standpunkt først derved, at
den saaledes dannede ting skal være en fuldstændig
forklaring af det tilværende; det benegtes udtrykkelig, at der
bag om tingen findes nogen substans.
Det er let at indse, at det andet standpunkt med
hensyn til sin anskuelse om tingen ikke kan skille sig fra det
første. En ting, kunde man paa det andet standpunkt
sige, er ikke enhver sansningsgruppe, men kun den, som
er bevirket af en substans. Dette vilde med andre ord
sige, at en ting er de sansninger, der ledsages af den
intuitive tro, at de er bevirkede af en substans. Men
isaa-fald maatte denne overbevisning ogsaa kun indfinde sig,
hvor det ikke kunde vække nogen modsigelse at antage
indtrykket frembragt ved den ydre substans. Vi ved
imidtertid, at saa ikke er tilfældet; den, der lider af
hallucinationer, kan være ligesaa overbevist om sine sanseindtryks
objektivitet som et menneske med normale sanser. Denne
intuition vilde altsaa ikke sige mere, end at der
overhovedet gives substanser; men den vilde ikke kunne
afgjøre, om en substans i et enkelt bestemt tilfælde havde
bevirket et sanseindtryk eller ikke. Hele afgjørelsen af,
om noget er en ting eller ikke, kommer derfor til at ligge
i sansningerne selv og deres forhold til hverandre, og
dermed er vi kommet over paa det første standpunkt. Den
forskjel, der blir staaende, er, at man paa det sidste
standpunkt antager bagom tingen en substans. I det metafy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
