Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
’ Om J. Stuart Mills logik.
rekte undersøgelse kan faa vide, hvad der laa i vor
bevidsthed, dengang vi først aabnede vort øie for dagens
lys. At vi nu synes at se ydre gjenstande, er intet bevis
for, at det altid har været saa. Paa det tidspunkt, vi kan
undersøge bevidstheden, er de tidligste og ’derfor fasteste
associationer for længst dannede og sammenblandede med
de oprindelige data.
At overbevisningen om ydre gjenstande oprindelig laa
i vor bevidsthed, kan derfor kun antages, hvis vi ikke kan
vise, at den paa en sandsynlig maade senere er erhvervet.
Her maa den psykologiske methode anvendes; denne
bestaar deri, at man studerer den maade, hvorpaa
bevidst-hedselementer, som med vished vides ikke at være
oprindelige, men som alligevel gjør indtryk heraf, er erhvervede.
De love, som ved dette studium findes, anvendes saa paa
vort tilfælde; det vil da vise sig, om vor tro paa ydre
objekter kan forklares som erhvervet. Dette kan gjøres;
ved de bekjendte psykologiske associationslove kan man
vise, at vor bevidsthed fra de rent subjektive sansninger
maa komme til forestillingen om ydre objekter, og denne
forestilling maa være erhvervet paa et saa tidligt tidspunkt,
at vi umulig kan erindre det.
Alt, hvad der ved en nøiagtig analyse viser sig at
ligge i vor forestilling om en ydre verden, kan forklares
ved kun at antage sansninger og sansningsmuligheder
(possibilities of sensation). Ved ydre gjenstande mener vi
noget, der er uafhængigt af vore flygtige sansninger; disse
er snart tilstede og snart ikke, gjenstandene skal derimod
altid være tilstede. Men denne fasthed har netop vore
sansningsmuligheder. Naar en gjenstand siges at staa for
os, er de sansninger, vi virkelig har af den, ofte faa og
udgjør aldeles ikke hele gjenstanden. Vi vecl imidlertid,
at de sansninger, vi aktuelt har, er forbundne med en
række andre, som vi kan faa, hvis vi vil. Vore sansnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
