Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. I.
Definition af logik.
43
de rette tilfælde har vi ikke, førend vi har en forestilling
om loven.
Sluttelig synes Mill altsaa at være kommen til et
resultat, der angiver det rette forhold mellem bevis og
opdagelse. Naar der fra dette standpunkt af siges, at
logiken er læren om beviset, har denne paastand følgende
betydning: logiken opstiller sit skema for beviset; dette
maa ethvert bevis følge, hvis det skal være gyldigt. Et
andet spørgsmaal er det derimod, hvorledes man først
kommer til den sandhed, der skal bevises, og de midler,
hvorved den bevises. Dette sker i de aller fleste tilfælde
ad hypothesens vei; den maade, hvorpaa man oprindelig
kom til en sandhed, falder sjelden sammen med den maade,
hvorpaa den senere bevises. Men beviset maa dog, ad
hvilken vei man end er kommen til det, sluttelig føres
efter et bestemt skema. Naar beviset er logikens
hovedemne, vil det altsaa sige, at logiken ikke først og fremst
viser, hvorledes sandheder vindes; men hvorledes de
bevises, naar de først er vundne.
Det er imidlertid et for Mills tænkning meget
karak-teristiskt træk, at han oprindelig i sine bevismethoder saa
de almindelige opdagelsesmethoder. Naar en lov er
funden, lader der sig ofte finde tilfælde af den art, at de
med én gang lægger loven tydelig frem for os; loven
synes med klarhed at gaa frem af selve disse tilfælde.
Her fremtræder derfor tydelig lovens empiriske karakter;
en lov gjælder for tingene, fordi vi finder den i tingene.
Dette var det Mill naturligvis magtpaaliggende at
fremhæve ligeoverfor Whewell, der mente, at aprioriske
begreber først kunde lade en lov fremgaa af samlede fakta.
Disse begreber, siger nu Mill, abstraheres fra selve de
tilfælde, hvori loven virkeliggjøres; »de fleste induktioner
fordrer intet andet begreb end det, som var tilstede i
hvert af de enkelte tilfælde, som induktionen er grundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
