Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Om J. Stuart Mills logik.
her ikke er noget attribut, som i almindelighed kan
udpege de gjenstande, som falder indenfor klassen. Ligesom
egennavnet vilde klassenavnet være et i sig selv betyd
ningsløst mærke; forskjellen paa disse navne vilde kun
være, at man med det første mærker kun én ting, med
det andet flere ting. Men er klassen dannet derved, at
hvert individ blev mærket med navnet, maa klassen
indeholde kun et bestemt antal, nemlig det begrænsede
antal, man havde for sig, dengang denne mærkningsakt
foregik.
Derimod er der fuld overensstemmelse i Mills
definition af klassen, naar han lægger vegten paa de fælles
attributer. Saaledes siger han: klassen er et ubestemt
antal af gjenstande, der udmærker sig ved et fælles
kjende-mærke, og der, som en følge heraf, betegnes med et
fælles navn.Klassenavnet er da ikke et mærke uden
betydning; det konnoterer visse attributer og denoterer alle
de individer, der maatte have disse attributer, hvad enten
disse individer er faa eller mange. »Hvad mener vi,«
spørger Mill, »naar vi udtaler en paastand om alle
mennesker? Udtrykket betyder ikke alle og hver enkelt af et
vist stort antal gjenstande, som er kjendte og forestillede
individuelt. Det betyder alle og hver enkelt af et ufastsat
og ubestemt antal, der for det meste aldeles ikke er
kjendte eller forestillede, men som, hvis vi fik leilighed
til at lære dem at kjende, vilde kunne gjenkjendes
derpaa, at de har et bestemt sæt attributer, nemlig dem, der
udgjør ordets konnotation. »Alle mennesker« og
»klas-sen menneske« er udtryk, der kun peger hen paa
attributer. « 2)
Naar Mill nu kriticerer subsumtionstheorien, stiller
han den i absolut modsætning til sin egen theori, som vi
x) Logic 198. 2) Ex. 436.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
