Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen.
69
kan kalcle attributtheorien. Heraf følger, at han maa give
klassen en aldeles nominalistisk tydning, da alt hensyn til
attributerne skal være fjernet. Mill forudsætter altsaa, at
klassen kun kan forstaaes rent nominalistisk, naar man
siger, at en dom udtrykker en subsumtion. Han tænker
ikke paa at give denne theori en fornuftigere mening ved
at tildele klassen den betydning, han selv vil, at den skal
have; havde han gjort dette, vilde han vel i alle fald have
indrømmet, at nogle domme udtrykker en subsumtion,
om end ikke alle gjør det. Den nominalistiske betydning
af klassen er det saa meget mere naturligt for ham at
til-lægge sine modstandere, som han jo selv er inde paa
den, naar han fremhæver navnet som det, der konstituerer
klassen.
En klasse, siger Mill med hensyn til
subsumtions-theorien, er absolut intet andet end et ubestemt antal
individer, betegnede med et fælles navn. Navnet, der er
givet dem i fællesskab, er, hvad der gjør dem til en klasse.
At henføre noget til en klasse er derfor at betragte det
som en af de ting, der skal kaldes med det fælles navn.1)
Og grunden til, at tingen skal have dette navn, kan ingen
anden være, end at den hørte med til de bestemte
gjenstande, som dette navn engang blev uddelt til. Man
fører et sprog, heder det videre, som om man forudsatte,
at menneskene, dengang] navne blev givne, havde taget
alle mulige ting og delt i bestemte grupper; derpaa gav
man hver gruppe et særskilt navn og vedføiede den en
fortegnelse over alle dens enkelte gjenstande. Er der saa
senere spørgsmaal om et navn kan udsiges om en enkelt
ting, har man kun at se efter paa vedkommende
fortegnelse, om tingen findes der.2)
Paa denne maade vilde alle dommes sandhed eller
’) Logic 104. -) Logic J05.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
