Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen. *
77
nogen anden slægts kjendemærkerl). En analyse udfinder
derfor disse fælles kjendemærker; det eiendommelige for
tilfældet er kun, at denne analyse ikke er udført saa at
sige ved klassenavnet selv, saa at man har
kjendemær-kerne givne ved at kalde disse blomster roser.
Klassenavnet rose betegner nemlig en flerhed af attributer, af
hvilke vedkommende blomster her kun har nogle.
Et tilfælde er der, hvor der i egentligste forstand kun
udsiges lighed i domme, der har et klassenavn til prædikat.
Dette finder nemlig sted med hensyn til de klasser, hvori
vore usammensatte, simple sansninger og andre
bevidsthedstilstande inddeles. Vore sansninger af hvidt sætter
vi saaledes i samme klasse, ikke fordi vi kan analysere
dem og sige, at de ligner hverandre i en bestemt
henseende og ikke i en anden, men alene fordi vi føler, at
de er lige, skjønt i forskjellig grad. Naar jeg siger: denne
farve er hvid, udsiger jeg lighed; jeg mener kun, at denne
sansning ligner andre sansninger, jeg tidligere har havt2).
De lighedsdomme, der forekommer hyppigst i
videnskaben og er af størst betydning for denne, er de domme,
der udsiger kvantitativ lighed, ligestorhed. I de
mathematiske og eksakte videnskaber spiller disse domme
naturligvis den mest fremtrædende rolle3).
Der er endnu en art af domme, som vi ikke særskilt
har omtalt; det er de verbale4).
Saadanne domme er for det første alle de, som kun
vil fastsætte betydningen af et navn; de er kun en
forklaring af, hvilke forestillinger der skal forbindes med et
navn. Disse domme angaar saaledes ikke noget faktum i
dette ords egentlige forstand, men meddeler kun, at visse
forestillinger har faaet en egen benævnelse.
Logic 282*. ’-) Logic 116. ’■’’) Logic 144* og flg. 4) Logic, bog I,
kap. VI og VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
