Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il6
Om J. Stuart Mills logik.
Dernæst er alle de domme verbale, der ikke meddeler
anden kundskab end den, der allerede ligger indesluttet i
betydningen af det navn, hvormed subjektet betegnes.
Den dom, at mennesket er fornuftigt, er saaledes af kun
verbal natur; thi forstaar man betydningen af navnet
menneske, er dermed givet, at mennesket maa være fornuftigt.
Dommen meddeler ingen ny kundskab. De domme
derimod, som udsiger om en ting et faktum, der ikke er
indeholdt i navnet, kan i modsætning til de verbale kaldes
reale. Disse sidste udvider vor kundskab, og det er alene
disse domme, der er belærende. Denne inddeling af domme
i verbale og reale falder sammen med Kants inddeling i
analytiske og synthetiske 1).
Vi vil her straks gjøre en bemærkning til denne
inddeling af dommene i verbale og reale. Den sidste art af
verbale domme kaldes verbale, fordi de ikke indeholder
noget nyt faktum og danner herved modsætningen til de
reale. Men idet Mill sædvanlig stiller begge arter af ver-’
bale domme i modsætning til de reale, faar »verbal« ogsaa
med hensyn til den sidste art betydning af kun at angaa
ord i modsætning til fakta. Men de analytiske domme er
vistnok delvis identiske, idet de kun gjentager en del af
det, som ligger i subjektets begreb eller navn; de er
imidlertid ikke verbale i den betydning, at de kun skulde
fortælle betydningen af et navn og intet udsige om fakta.
Dommen, at mennesket er fornuftigt, er ligesaa real som
den dom, at mennesket koger sin føde. At den egenskab,
man udsiger om gjenstanden, allerede ligger i navnet, kan
umulig formindske dommens realitet. Grunden til, at
visse egenskaber ved tingen optages i navnets betydning
fremfor andre, maa være, at de første har fremstillet sig
for betragteren som de vigtigste.
’) Logic 78 og 205, anm. 2) Logic 334 og 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
