Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen.
85
den ikke være medvirkende i den psykiske proces. Men
maa ligheden gjøre sig gjældende forud for navnets
udvidelse, har navnets betydning gaaet forud for navnet;
thi navnet maa jo betegne lighedspunkterne, hvis det skal
kunne passe paa flere gjenstande.
I Analysis giver Mill en beskrivelse af begrebets
dannelse, der aldeles ikke giver navnet denne overveiende
betydning. Han bekjæmper sin fader, der netop
fremsætter lignende nominalistiske anskuelser som dem, han
selv har fremført. Han siger her: »Der er visse for den
hele klasse fælles attributer, som klassenavnet enten efter
overveielse blev valgt til at være et tegn for, eller som
i alle fald leder os i anvendelsen af det« Vi ser, det
er attributerne, som her er de ledende, og ikke længer
navnet.
Det er gaaet Mill her som paa saa mange andre
steder: naar han polemiserer mod et standpunkt, lader hans
iver ham indtage et saa yderlig modsat standpunkt, at
det fjerner sig fra det, han ellers selv indtager. Hans
sætning, at »vi tænker ved forestillinger om konkrete
gjenstande og ved navne«, udtaler en ren nominalisme,
naar den forstaaes ligefrem. Fortolker man den derimod
overensstemmende med Mills ellers udtalte mening, at
navne kun har nogen betydning ved at konnotere
attributer, er vi kommet tilbage til, at vi tænker ved at
henlede opmærksomheden særskilt paa enkelte attributer ved
den konkrete gjenstand.
Vi kommer til Mills kritik af subsumtionstheorien.
Vi er naturligvis enige med Mill deri, at det er en stor
ensidighed at ville betegne alle de forhold, en dom
udtrykker, som en subsumtion. Dog mener vi, at der
tilkommer det i subsumtionen udtrykte forhold en logisk
Analysis I, 288.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
