Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Om J. Stuart Mills logik.
betydning, der staar over betydningen af de andre forhold.
Erkjendelsen af subsumtionsforholdets betydning skal
imidlertid ikke føre til en tilsidesættelse af de øvrige forhold;
thi foruden at være et specielt forhold, der staar ved siden
af de øvrige, betegner subsumtionen tillige et forhold, der
staar over alle andre forhold og indgaar i dem alle.
Subsumtionstheorien er naturligvis ganske forkastelig,
hvis klasserne skulde være at forstaa saaledes, som Mill
antager i sin kritik. Men klasser, der skulde være
dannede uden hensyn til de attributer, som forbinder
individerne, er en ren indbildning; at navnet som navn, og
ikke ved sin betydning, skulde være det sammenbindende,
er en antagelse, der ikke kan tilskrives alle forsvarere af
subsumtionstheorien. Mills kritik rammer Hobbes og hans
egen fader, James Mill. Denne sidste vakler i sin
anskuelse om dommen mellem Hobbes’s theori og en anden,
som meget ligner hans søns; men paa de steder, hvor
han slutter sig til Hobbes, deler han fuldt ud dennes
nominalisme. Dommen skal kun betegne, at en gjenstand
i prædikatet faar et mere omfattende navn end det, som
den har som subjekt; herved henføres gjenstanden til den
større klasse, som det mere omfattende navn
sammenbinder !).
Betydningen af attributerne maa fremhæves; thi paa
disse er klasserne grundede. Heraf følger imidlertid ikke,
at man som Mill behøver at gaa over til den modsatte
yderlighed og sige, at alle domme angaar kun attributer.
Opfatningen af dommene som attributive kan fra Mills
eget standpunkt ikke staa i absolut strid med
subsumtionstheorien. Han aabner nemlig subsumtionsdommen nye
udsigter under sin behandling af lighedsdommene.
Kunde dommen siges at betegne en subsumtion, vilde
*) Analysis I, 159 og flg. ; 169.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
