Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. V.
Induktionens grundlag.
i65
er en tilførsel af bedre bevis. Kun saaledes blir jo beviset
videnskabeligt, og logiken kan vel ikke nøie sig med
noget lavere bevis. Men vi ser nu, at den almindelige
aar-sagslov ikke blot skal styrke en lov, som allerede forud
hviler paa et bevis, der paa sin maade er fuldstændigt.
Sagen er, at den specielle induktion intet fuldt bevis har,
førend den almindelige aarsagslov træder til; denne er en
aldeles uundværlig del af beviset.
Der lader sig da ogsaa hos Mill anføre nok af steder
for, at den almindelige aarsagslov optræder som bevis for
de enkelte aarsagslove. Saaledes heder det, at vi er
logisk berettigede til ikke at anse nogen mindre
generalisation som bevist (proved), medmindre aarsagsloven
bekræfter den. ’)
Vi ser, at Mill ingenlunde mere hölder paa, at
induktionerne er slutninger fra det enkelte til det enkelte. Sin
videnskabelige karakter faar de først ved at gaa over til
at være syllogismer, og det syllogismer, hvis oversætning
er hentet fra en ganske anden kilde end de enkelte
eksempler, som forhen blev betragtede som det eneste bevisende
grundlag. Her sker et fuldstændigt omslag; en væsentlig
del af bevisgrunden er lagt hen paa et ganske andet sted.
Det forholder sig nu saaledes, at alle specielle
induktioner egentlig er syllogismer, og at der kun er én stor
induktion, der svarer til den af induktionen givne
definition, at den er en generalisation fra det enkelte til det
almindelige. Denne store generalisation er den
almindelige aarsagslov. Men at denne sidste »store præmis« er
en induktion fra det enkelte, forandrer intet deri, at alle
de andre induktioner er syllogismer.
Vi saa allerede i forrige kapitel, at induktionen, der
blev betegnet som en slutning fra det enkelte til det
’) Logic 105*. Smlgn. 95*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
