Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. V.
Induktionens grundlag.
173
methoder fuldt videnskabelige, og yder de al den
sikkerhed, den menneskelige videnskab overhovedet kan bringe,
er den sidstnævnte i høieste grad upaalidelig. Nu viser
det sig imidlertid, at denne uvidenskabelige methode dog
trænges, og det paa det aller vigtigste punkt, nemlig hvor
det gjælder at bevise aarsagsloven selv. Thi at denne
lov overalt finder sted, kan kun vises derved, at den finder
sted i flere enkelte tilfælde. Det blir derfor en nødvendig
opgave at vise, at induktionen ved simpel opregning ikke
er uvidenskabelig i det specielle tilfælde, hvor det gjælder
at godtgjøre aarsagsloven. De eksperimentelle methoder
bygger jo paa den almindelige aarsagslov, og disse
me-thoders gyldighed blir saaledes afhængig af den induktion
ved simpel opregning, hvorved denne lov bevises, og det
er dog umuligt at grunde de videnskabelige methoder paa
en uvidenskabelig. Eller som Mill selv siger: »Er der
ikke en modsigelse i at stille en methodes løshed i
modsætning til en andens strenghed, naar denne anden
skylder den løsere methode sit eget grundlag?«
Vi maa først undersøge, hvorledes Mill søger at komme
fra den omtalte petitio principii. Her som ellers antydes
ikke blot én maade at løse vanskeligheden paa, men flere.
Vi maa se at holde disse forskjellige løsningsforsøg ud fra
hverandre.
Den almindelige aarsagslov kan kun bevises ved at
opregne de enkelte tilfælde, hvor vi allerede ved, den
finder sted. Disse tilfælde er imidlertid af en egen art;
de er ikke enkelte fakta, der kan konstateres derved, at
jeg og andre har seet dem. De er selv allerede slutninger
fra enkelte fakta til alle fakta af lignende art. Og efter
den betragtningsmaade hos Mill, vi ovenfor har fremstillet,
kan disse slutninger ikke gjøres uden at forudsætte det,
*) Logic 101*. ’-’) Logic 106*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
