Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om J. Stuart Mills logik.
vi skulde bevise, nemlig gyldigheden af den almindelige
aarsagslov. Hvad der bringer denne cirkel ind i beviset,
er altsaa den eiendommelige art af de enkelte tilfælde,
der maa opregnes for at bevise aarsagsloven.
Man kunde imidlertid betragte disse enkelte tilfælde
anderledes og sige, at de vistnok er slutninger, men at
disse slutninger dog ingenlunde forudsætter gyldigheden
af aarsagsloven.
En saadan udvei antyder ogsaa Mill. Menneskeheclen
begyndte, mener han, naturligvis med de aller simpleste
induktioner, saasom: mad nærer, vand drukner, ild
brænder o. s. v. For at gjøre disse slutninger behøvedes
delingen videnskab. Disse love havde vi fastsat som
almindelige sandheder, førend vi endnu havde hørt tale om den
almindelige aarsagslov. Og disse »mere iøinefaldende af
de enkelte regelmæssigheder bringer tanken hen paa og
afgiver bevis for den almindelige regelmæssighed, og den
almindelige regelmæssighed sætter os istand til, naar den
først er opstillet, at bevise resten af de enkelte
regelmæssigheder, af hvilke den bestaar« 1).
De enkelte regelmæssigheder, som her er vort
udgangspunkt, kan ikke være fastsatte ved »streng induktion«
(rigorous induction); thi alle strenge induktionsmethoder
forudsætter gyldigheden af den almindelige aarsagslov.
De kan kun være grundede paa induktion ved simpel
opregning. Men denne slags induktion er jo i høieste grad
»løs og usikker«. Vistnok lærer Mill, som vi skal se, at
denne methode vinder i sikkerhed, eftersom det grundlag,
hvorpaa den hviler, blir bredere og bredere; men dette
grundlag kan ikke siges at være saa bredt for de loves
vedkommende, som her er tale om. Vi har rigtignok i
utallige tilfælde iagttaget, at ild brænder; men ild fore-
Logic ioo* og 368.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
