Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IC)0 C*m J- Stuart Mills logik.
samme farver, skjønt substanserne kan have den
forskjelligste kemiske sammensætning. Den slutter man derfor
er ligegyldig; farverne indfinder sig, naar kun overfladens
formation vedbliver uforandret. Man udtrykker derfor
loven saaledes«: legemer, hvis overflade har en bestemt
form, fremviser disse. eiendommelige farver. I begrebet
legeme ligger en kemisk beskaffenhed overhovedet; men
man sætter alle dens nuancer som ligegyldige.
Den aarsag, som fremkommer, efterat
eliminations-processen er udført, er en konstellation af legemer, af
hvilke hvert enkelt er seet under et almindeligt synspunkt.
Legemerne er betegnede ved besiddelsen af visse mere
eller mindre almindelige egenskaber. Skal dug dannes,
maa et koldt legeme indføres i luft, hvor der er
vanddampe. Saavel et koldt legeme som luft betegner noget
almindeligt, der er fremkommet ved en generaliserende
abstraktion. Disse generalisationer foretages i videre og
videre udstrækning, indtil man tilslut kommer til begrebet
masse; alle legemer betragtes da kun som kvanta af
materie. De generaliserede legemer staar atter i almindelige
relationer til hverandre. Det kolde legeme er omgivet af
luften, masserne befinder sig i visse afstande fra hverandre
o. s. v. Paa grund af sin abstrakte karakter optræder
relationerne fra første stund af som almindelige. Konsekvent
maa derfor aarsagen, naar kvantitative bestemmelser ikke
medtages, siges at være: generelle legemer, som staar i
en generel relation til hverandre.
Vi har seet, hvorledes Mill, dengang han opstillede
sin forskjels-methode, virkelig tænkte paa, at man ved en
enkelt brug af den kun kom til fastsættelse af en
betingelse og ikke af hele aarsagen. Og vi har videre seet, at
Mills paastand om de to tilfældes tilstrækkelighed ikke
engang holdt stik, naar det gjaldt at fastsætte en enkelt
betingelse. At de to tilfælde ikke strækker til, naar man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
