Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Om J. Stuart Mills logik.
omstændigheder var de samme med undtagelse af saaretl).
Saaret er derfor aarsagen; men dette er ukorrekt, da der
lod sig tænke en organisme, som ikke bragtes til døden
ved et saadant saar. Dette er dødbringende paa grund
af den menneskelige organismes indretning, og denne maa
derfor tages med i aarsagen.
Dette eksempel er ganske analogt med et andet, Mill
bruger paa et sted, hvor han hævder, at alle betingelser
maa tages med i aarsagen. Naar en person tager gift,
heder det, og derpaa dør, vil man i almindelighed kun
anføre giften som aarsag til døden. Men Mill mener, at
personens legemlige organer ligesaa vel hører med til den
fulde aarsag, og derfor ligesaa godt som giften vilde
fremhæves som aarsag af den almindelige sprogbrug, hvis
dertil var en speciel anledning. »Hvis Faust og
Mephisto-pheles begge tog gift, kunde man sige, at Faust døde,
fordi han var et menneskeligt væsen og havde et legeme,
medens Mephistopheles levede, fordi han var en aand«2).
Vi gaar imidlertid ind paa Mills tankegang, at
aarsagen kan være en enkelt omstændighed, og det kommer
da an paa at afgjøre, om et bestemt A er aarsagen. Denne
opgave er en anden end den at afgjøre, om A er en
betingelse. I sidste tilfælde kan det nemlig henstaa uafgjort,
om A er hele aarsagen eller ikke, medens dette i første
tilfælde maa bringes paa det rene. Thi en betingelse er
en betingelse, om der ogsaa gives andre betingelser ved
siden af den; men en aarsag er ikke den fulde aarsag,
hvis den maa udfyldes af betingelser, der ikke er
optagne i den.
For at være vis paa, at man i den ene
omstændighed har grebet hele aarsagen, maa man have mere end
to tilfælde. Har man nemlig B C — b c og ABC — abc,
Logic 452. 2) Logic 383, anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
