Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. VI.
De eksperimentelle methoder.
"247
sig kun paa den antagelse, at en aarsag maa være tilstede;
den har jo kun et negativt kriterium. Den slutter: fordi
et af disse maa være aarsagen, og alle disse med undtagelse
af hint, ikke er den, saa er hint den. Et positivt
kjende-mærke paa foraarsagelse gives der paa denne jord ikke«1).
Naar kun dette negative resultat tilskrives de enkelte
tilfælde, er der tillagt disse saa liden andel i fastsættelsen
af en aarsagslov som muligt, saalænge man endnu
overhovedet holder paa, at man ikke apriorisk kan slutte fra
virkningen til aarsagen; thi isaafald behøvede man ikke
at paavise, at det og det ikke var aarsagen, da man kunde
forstaa dette uden erfaringens hjælp.
’Men spørgsmaalet er nu, om denne betragtning af de
enkelte tilfælde er rigtig, otn den ikke tilskriver dem for
lidet og overser en vigtig positiv funktion hos dem. Naar
clet tilbageblevne præcedens, om hvilket det ikke er
bevist, at det ikke er aarsagen, ophøies til aarsag ikraft af
den almindelige aarsagslov, er da denne ophøielse noget,
som for dette præcedens er et kun ydre tilkommet? Har
det ikke kjendemærker i sig selv, der kan give det nogen
berettigelse til at overtage denne funktion?
Vi maa atter minde om, at de to tilfældes
tilstrækkelighed i forskjels-methoden er en illusion; der kræves her,
som overalt ellers, en række af tilfælde. Denne række
fremviser vistnok kun, at A i nogle tilfælde har været
fulgt af a\ men den har dog vist os det betydningsfulde,
at et fælles forudgaaende og et fælles efterfølgende
positivt lader sig udvinde af disse tilfælde. Trods den forskjel,
der hver gang har vist sig i det forudgaaende og i det
efterfølgende, er der dog et almindeligt, som er
gjennemgaaende i alle tilfælde. De enkelte tilfælde staar som
repræsentanter for en generel succession. Naar den almin-
1) W. Schuppe. Das menschliche Denken, p. 133.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
