Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IC)0
C*m J- Stuart Mills logik.
delige aarsagslov nu træder til og siger, at denne
succession skal være gyldig for alle kommende af samme art,
er dette noget, de erfarede tilfælde selv har lagt nær.
Disse tilfælde har vist dette, saa langt de overhovedet kan
vise det. Skal enkelte tilfælde vise sig som repræsentanter
for alle tilfælde, kan det kun ske derved, at de optræder
som almindelige efter sit indhold. Som numerisk alle kan
de dog ikke optræde; thi enkelte er, naar de tælles,
enkelte og kan aldrig blive alle.
Vi ser nu, at det er et høist uegentligt udtryk at
kalde induktionen en slutning fra det enkelte; alle
slutninger maa have et almindeligt udgangspunkt; thi der
sluttes altid ud fra lighed. Det rigtige er, at det
almindelige, som er induktionens faktiske grundlag, er vunden
ved en abstraktionsproces fra de enkelte tilfælde. Dette
almindelige har det været methodernes verk at præparere.
Methoderne selv er altsaa egentlig ikke slutningsmaader;
de skaffer kun grundlaget for slutninger. Naar dette
grundlag er givet, følger en slutning, der er af ganske
samme karakter som alle andre slutninger. Men idet man
har sammenblandet methodernes forberedende arbeide med
selve slutningen, har det faaet udseende af, at den
induktive slutning var forskjellig fra den deduktive.
At der kun gives én type for al slutning, er en
sandhed, der mere og mere anerkjendes af nutidens logikere.
Allerede Claude Bernard, der i sin »Indledning til studiet
af den eksperimentelle medicin« har skrevet en ogsaa i
filosofisk henseende høist mærkelig bog, hævder
induktionens og deduktionens væsentlige enhedDette er den
gjennemgaaende tanke i W. Stanley Jevons’s logiske verker2).
1) Introduction å l’étude de la médecine expérimentale. Paris 1865.
P. 82: Je ne crois pas que l’induction et la déduction constituent
réellement deux formes de raisonnement essentiellement distincte?.
2) Se The principles of science p. VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
