Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2ÖO
3 270 Om J. Stuart Mills logik.
ikke findes i den almindelige fysiske induktion. Naar
forandringer i et fænomen altid følges af forandringer i et
andet, slutter man efter de proportionale forandringers
methode, at det sidste fænomen i sin helhed er bevirket
af det første. Begge fænomener foreligger imidlertid i
virkeligheden og er gjenstand for direkte iagttagelse ; hvad der ikke
kan iagttages, er kun, hvorledes det vilde gaa det andet
fænomen, naar det første i sin helhed fjernedes. I og for sig
er der intet iveien for, at ogsaa dette kan iagttages; det
er kun de ydre omstændigheder, der er til hinder herfor.
Der er intet i denne successions egen natur, der gjør den
umulig for direkte anskuelse. Anderledes forholder det
sig med de geometriske gjenstande; disse er aldrig givne
umiddelbart for vor anskuelse. Vi har kun mere eller
mindre krumme linjer, og vi ser, at disse efter at have
skaaret hinanden atter vil træfie hinanden paa kortere
eller længere afstand. Fra disse synlige linjers egenskaber
og den lov, der fremtræder i dem, slutter vi til
egenskaber ved de ideale rette linjer. Disse linjer kan selv
aldrig direkte anskues og saaledes heller ikke deres
egenskaber.
Aksiomerne ligger ikke fuldt færdige i den
menneskelige aand; de er vundne ved tankearbeide. At dette
tankearbeide, hvorved vi naar frem til aksiomerne, er en induktiv
proces, og at der saaledes maa siges at være
erfarings-bevis for dem, er nu almindelig anerkjendt. Paa den anden
side skiller man den mathematiske induktion fra den
almindelige fysiske; det var Mills feil, at han ikke vilde
indrømme nogen saadan forskjel. Saaledes siger Wundt
om Mill, at han tager de mathematiske sætninger for
umiddelbare induktioner fra erfaringen, medens de er
induktioner om abstraktioner fra erfaringen ’). Vore geometriske
1) Logik II, s. 107. Er nimmt die mathematischen Sätze für unmit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
