Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 312
Om J. Stuart Mills logik.
vore forsøg paa at løse den mislykkes. Forklarer saaledes
associationen, at forestillingen om to rette linjer, som
skjærer hinanden, er uopløselig forbunden med
forestillingen om en stadig divergeren fra skjæringspunktet af,
saa maa dermed ogsaa være forklaret, at opløsningen af
forbindelsen ikke lykkes. Denne opløsning kunde nu
foregaa paa to maader, enten derved, at den første forestilling
optræder fuldstændig alene, udenat den anden forestilling
erstattes af andre, eller derved, at den første forestilling
optræder sammen med andre forestillinger, der staar i
modsætningsforhold til den anden. Skulde saaledes vor nævnte
association opløses, maatte forestillingen om linjerne kunne
forekomme ganske for sig selv, idet vi fuldstændig
bortkastede forestillingen om divergeren, eller vi maatte kunne
forbinde forestillingen om linjerne med forestillingen om
en anden retning end divergeren, altsaa med parallelisme
eller tilnærmelse mellem dem. Begge disse tilfælde kan
vi sammenfatte, idet vi siger, at en opløsning af
associationen mellem de to forestillinger vilde være ensbetydende
med en forening af den første forestilling med den anden
forestillings modsætning. Ved denne forestillings
modsætning forstaar vi da saavel dens rene fraværelse som dens
erstatten ved positive forestillinger, der modsiger den,
saaledes som parallelisme og tilnærmelse modsiger divergeren.
Mill forstaar ved modsætning snart den ene slags
modsætning, snart den anden.
Nu ser vi tydelig, at associationen skal forklare selve
ufore uligheden af forestillingerne; den forklarer, at
forestillingen om de rette linjer er uforenlig saavel med
fraværelsen af divergeren som med nærværelsen af parallelisme
og tilnærmelse. Disse forestillinger er uforenlige, fordi
deres forening vilde være et brud af et associationsbaand,
der ikke kan brydes.
Saaledes har Mill oprindelig fattet sagen, og kun ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
