Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. IX.
Association og nødvendighed.
^ I I
denne opfatning kunde associationen forekomme ham som
en fuldstændig forklaring af nødvendighedens og
utænkelighedens problem. At to forestillinger ikke kan tænkes
sammen, kommer deraf, at der foreligger et uopløseligt
associationsbaand, som vilde løses ved en saadan
tankeforbindelse. A er uopløselig forbunden med B, altsaa kan
A ikke forbindes med ikke-i?; thi dette vilde være at løse
baandet. Men nu forandres standpunktet, og Mill glider
over i en ganske ny tankeretning, uden at han paa mindste
maade gjør opmærksom derpaa; han er sig ikke
overgangen bevidst. At to forestillinger ikke kan forbindes,
kommer ikke deraf, at et associationsbaand ikke kan løses,
men kommer af modsætningen mellem forestillingerne selv.
Det kommer altsaa ikke an paa baandet, men paa det
forbundne. Men er modsætningen det afgjørende, har vi
den fundamentale modsætning i modsætningen mellem en
tings nærværelse og dens fraværelse, og denne
modsætning maa derfor ligge tilgrund for al uforenlighed mellem
forestillinger. At A ikke kan forbindes med ikke-i?, maa
da sluttelig bero derpaa, at A allerede er forbunden med
B\ thi A sammen med B modsiger ikke-Ä
Selv om Mill havde holdt fast ved den oprindelige
forklaring af to forestillingers uforenlighed ved association,
vilde denne forklaring ikke synes passende, naar man staar
ved uforenligheden mellem B og ikke-Z>, og naar ved dette
sidste forstaaes den rene fraværelse, hvilket Mill gjør, naar
han vil betegne den sidste spids af modsigelsen. Der er
ikke her noget uopløseligt associationsbaand, der vilde
brydes ved forenligheden, og som derfor fremkalder
uforenligheden. Naar et legeme før har havt en anden farve,
men saa blir rødt, forsvinder den forrige farve. Man kan
derfor sige, at rød associerer sig med fraværelsen af de
øvrige farver. Hvis man nu kalder alle andre farver
ikke-rød, betegner dette sidste altsaa noget positivt, og man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
