Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRIKIRKEN OG DENS INSTITUTIONER
289
Og det vakte ikke dåre motstand og motsigelse utenfra;
men selve det kirkesamfund, hvis presteskole Augsburg Semi
narium var, blev spaltet i en "gammel" og en "nv" retning
paa grund av dette presteutdannelsesprincip, der ikke levnet
rum for nogen privilegeret prestestand. Vistnok kom det ikke
til splittelse av samfundet; men da i 1890 ved foreningen av
flere kirkesamfund denne "gamle" retning ved sammenslutning
med Augsburg 86ininarium8 gamle motstandere fik den tilstræk
kelige majoritet i det nye samfund, viste det sig at den saaledes
vundne magt netop skulde finde anvendelse i bekjæmpelsen av
skolens presteutdannelsesprincip. Det er dette som er nerven
i brytningerne i begyndelsen av nittiaarene. Skolens bestyrelse
ansaa det under disse omstændigheter som en pligt, den ikke
kunde komme forbi, at kræve nogen garanti for, at skolen
maatte bli fortsat i de spor, den siden sin oprettelse hadde
fulgt. Og da de som hadde flertallet, og dermed magten i
aarsmøterné, ikke vilde gaa ind herpaa, og heller ikke vilde
in6r^mni6 nødvendigheten av eller den anden partB ret til krav
paa broderlige forhandlinger, blev et avgjort brudd uund
gaaelig, og det saa meget mere som samfundet før forhand
lingernes avslutning gik ivei med oprettelsen av en ny preste
skole i Augsburg Seminariums umiddelbare nærhet.
Derved blev skolen sat paa bar bakke, med et stort og sterkt
kirkesamfund imot sig. Det som gjorde situationen end mere
pinlig var, at de menigheter og prester der ikke ansaa det for
rigtig at unddra skolen sin sympati og støtte, paa flere maater
eftertrykkelig fik føle, at de ved denne sin holdning hadde
paadraget sig kirkesamfundets mishag. For missionsmenighe
ternes vedkommende betød saadan "utroskap mot samfundet"
negtelse av videre understøttelse fra indremissionskassen.
Denne tingenes tilstand paaskyndte en samling av de
kræfter der stod med skolen. Der blev av de interesserte holdt
møter og nedsat komiteer for at ta vare paa de nødvendigste
fællesarbeider. De som saaledes samlet sig sammen, kaldte
sig "Augsburgs venner." Nogen fast organisation hadde de
ikke, heller ikke nogen statuter og regler. Den fælles arbeids
trang, den fælles kjærlighet og fælles følelse av ansvar holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
