73 etage stanset de. Nellik-Berthe steg ut og ruslet henover fortoget. Husene var blit saa svære og menneskene saa mange. Det var ofte vrient at karre sig frem. Men Nellik-Berthe bakset sig ivei, saa godt det lot sig gjøre. Hun skraadde over et stort torv, hvor en av byens mange kirker raket op, og dreiet om et hjørne og kom ind i forretnings- strøket, hvor elektriske sporvogne ustanselig for avsted med klokkeklemt og gnister oppe i luften. Hun kjendte veien fra gammelt, men alt var forandret. Hun stanset foran indgangen til en staselig forretningsgaard og saa sig om inde i porten. Der hang en sort tavle med navne paa, og det første, hun fik øie paa, var «Advokat Konrad Støcker». Det var i anden etage. Hun gik op trappen og ind i et kontor, hvor der var en skranke, og spurte efter advokaten. «Optat!» sa en ung fyr bak en av pultene. Hun blev staaende ved døren og se paa de mange, som sat langs væggebænken og ventet, og hun lurte paa, om ogsaa hun kunde ta plads. I det samme gik døren op til det indre kontor, og en mager herre med spidst graaskjæg traadte ut. Ved synet av Nellik-Berthe gled der en farveskiftning over hans ansigt, og han nikket hen til hende. «Undskyld!» sa han til de ventende. «Bare et øieblik!» Og han gjorde en haandbevægelse mot døren til Nellik-Berthe.