74 Da de kom indenfor, viste han paa en stol til hende, mens han selv tok plads foran et stort, ibenholts skrivebord. «Det er en stund, siden du var her nu, Berthe,» begyndte han. «Du har det godt, haaber jeg. Jeg har jo set et og andet om sønnen din, Fabian. Han synes virkelig at sitte inde med forunderlige egenskaper.» «Ja, den gutten har aandsmagten over sig,» svarte Nellik-Berthe. «Dem forbauses alle, som søker ham, for han ser dem tvers gjennem baade krop og sjæl. Det er ikke bare i bibelen, at der gjøres mirakler, det mener naa jeg. Og nu er han slik faren, at han staar paa spranget til at gjøre det rigtig godt, og det er derfor, jeg er kommet her for at be dere om hjælp. For blir han ikke hjulpet nu, saa kommer han aldrig oven- paa. Gamle stadshauptmanden, faren deres, ja han var jussom min far ogsaa, sa hun blygt, «slog aldrig haanden av mig, det vet dere bedre end nogen anden. Like til det allersidste sørget han for mig, og aldrig var der nei i hans mund, og det skal han evig ha tak og ære for. Og saa mente jeg paa det, at sønnen slegter paa faren, for det er jo et gammelt ord, at blod er tykkere end vand, og det har dere flere ganger bevist baade ved at sende penger og meget andet.» Advokaten slog ut med haanden og søkte at dæmpe hendes talestrøm. Han var pinlig berørt av det kildne familieemne, som hun altid gjorde hentydninger til.